Mistborn
af Brandon Sanderson
658 sider
2007.
engelsk
eg.
god
Jeg fik denne bog (og de to andre i serien) i SantaThing, som er secret santa på LibraryThing. Jeg havde hørt lidt om bøgerne før, men ikke noget der som sådan fik mig til at købe dem. Men da jeg jo så fik dem i gave, var det en god chance for at læse noget, som jeg måske ikke lige af mig selv ville være kommet i gang med.
Det tog noget tid før Mistborn for alvor fangede mig. Den verden som Mistborn foregår i er så anderledes og original, at det nødvendiggjorde en del beskrivelser i de første par hundrede sider, som måske ikke var så handlingsmættede. Men det var også nogle sider der var nødvendige for, at man ville kunne forstå de senere begivenheder.
Jeg kunne godt lide, at det hele ikke var desideret sort og hvidt. Der var mange nuancer og små detaljer, der gjorde, at personerne blev meget virkelige på trods af den uvirkelige verden. Intet i bogen virkede for meget eller utroværdigt. Det var en god historie om mennesker på samfundets skyggeside, der træffer et valg om at kæmpe imod uretfærdigheder i deres samfund. En kamp som de fortsætter på trods af tab og på trods af dem selv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar