Viser opslag med etiketten Dorte Roholte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dorte Roholte. Vis alle opslag

søndag den 11. oktober 2020

19: Sukkerkold

 Sukkerkold

af Dorte Roholte


208 sider

2020

bib.

god


Jeg læste den som forberedelse til booktalks for 9. klasser.


Mille 17 år, er i lære som maler, har fem halvsøskende og bor i en ungdomsbolig, fordi der ikke er plads til hende hos hverken mor eller far. Hun har aldrig nogen penge, så da hendes cykel bliver stjålet og hun ikke har råd til en ny, overtaler Natasja fra værelse 8 hende til at forsøge sig med sugardating. Mille vil egentlig ikke, men hun har virkelig brug for den cykel, for at kunne møde på arbejde kl. 7 og bevare sin læreplads. Men det kan da heller ikke være så slemt, når nu Natasja siger det er fint. Forfatter Dorte Roholte kræver ikke den store introduktion. Hun har skrevet et utal af børne- og ungdomsbøger bl.a. serien "Mærkelige Mynthe"
En troværdig fortalt historie om et presset ungeliv, hvor pengene er små og baglandet ikke er i stand til at hjælpe og hvor gråzone-prostitution bliver en desperat mulighed. Man føler med Mille, og forstår de valg hun træffer. 

fredag den 5. august 2016

31: Hemmeligheden

Hemmeligheden
af Dorte Roholte






en genlæsning. Læst før 4. august

mandag den 11. juli 2016

22: Hemmeligheden

Hemmeligheden
af Dorte Roholte


185 sider
2015
bib
god




13-årige Liva har masser af problemer. Hendes bedste veninde får en anden veninde, hendes mormor bliver syg, hendes far skal have tvillinger med sin nye kone, manden i hendes barnepigejob lægger an på hendes og værst af alt: Hendes frygtelige stedbror flytter ind.




En ganske god børnebog til tweens og start teenager piger. 
Velskreven og med realistiske personer.  

mandag den 4. februar 2013

40: På eget ansvar

På eget ansvar
af Dorte Roholte

161 sider
2012
bib.
dårlig/ok


Den 13 årige Antonia møder den første stormende forelskelse, da Mikkel flytter til den ø, hvor hun bor. Men Mikkel har sukkersyge og hans familie gemmer på en farlig hemmelighed.
 
En bog om forelskelse og venskab.
Bogen er som sådan godt skrevet. Men persontegningerne er ikke så gode. Det virker som om forfatteren har taget en parodi af en teenagepige. Antonia virker så overfladisk og ...ja dum. Intet er hendes skyld. Med det samme hun får øje på Mikkel bliver hun ude af stand til at lytte til hendes bedste veninde. Det er da klart, at veninden bliver træt af det og finder en anden at tilbringe tid med. Men Antonia indser aldrig, at det er hendes egen skyld. Hun udvikler sig ikke. Der er ellers nok i handlingen (alvorlig sygdom, hemmeligheder, kriminalitet osv) som burde kunne bruges til udvikling. Men Antonia vedbliver med at være den samme.