Viser opslag med etiketten Kristin Marja Baldursdóttir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kristin Marja Baldursdóttir. Vis alle opslag

onsdag den 18. november 2009

23: Karitas kaos på lærred

Karitas kaos på lærred
af Kristin Marja Baldursdóttir

547 sider
2008. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god


Dette er fortsættelsen af Karitas uden titel, og beskriver tiden fra 1945 til 1999. Jeg læste denne her hurtigere end jeg læste etteren. Bogen er godt skrevet, men det der gør, at jeg ikke syntes, at den er fantastisk, er, at jeg ikke kan forstå det tiltrækkende ved Sigmar. Jeg forstod det heller ikke i etteren. Og det, at jeg ikke forstår det, gør, at jeg ikke ubetinget kan føle med Karitas, for jeg forstår ikke, at hun lader sig styre af ham.
Men bogen er stadig et godt billede af en islandsk kvindelig kunstner der er splittet mellem familien og kunsten

lørdag den 14. november 2009

20: Karitas uden titel

Karitas uden titel
af Kristtin Marja Baldurdóttir

453 sider
2004. 1. udgave, 3. oplag
eg.
god


Karistas ude titel var en lidt underlig bog at læse, for det var ligesom, at jeg skulle være i humør til den. Jeg læste den meget i store bidder og imellem de bidder kunne der gå dage eller uger. Hvilket er underligt, for det er en god og velskrevet bog. Så jeg ved ikke, hvad det var der gjorde, at jeg var så lang tid om at læse den.
Det er en bog om et islandsk kvindeliv, men det er en noget anderledes kvinde. Det beskriver tiden fra 1915 til 1939. Og den handler om Karitas der strides mellem kærligheden (det forventede kvindeliv) og så kunsten. Det er en meget interessant bog med meget virkelige personer. Der er ingen der er sorte eller hvide. De er alle grå. Også Karitas