195: En, to, tre...far

En, to, tre...far
af Marianne Randel Søndergaard

82 sider
2020
bib.
ok

Ebbe elsker fodbold og er opkaldt efter landsholdsspilleren Ebbe Sand. Far er altid med til alle kampe, og Ebbe elsker deres snakke på vej hjem i bilen. En nat bliver Ebbes far rigtig syg, og han kommer på hospitalet. Lægerne finder ud af, at han har leukæmi og skal have kemobehandling, som gør ham rigtig syg. Tankerne flyver rundt inde i Ebbe, og han kan kun holde styr på dem, ved at tælle til en, to, tre og fire hele tiden. Men er det godt i en fodboldkamp?

Den er velskreven og man mærker, hvordan hans tvangstanker/OCD pludselig bliver mere styrende. Men der var et eller andet, der gjorde, at den ikke fangede mig helt.

143: Ingen må vide det

Ingen må vide det
af Marianne Randel Søndergaard

130 sider
2018
bib.
god

Mie går i 9. klasse og bor sammen med sin alkoholiserede mor, sin lillebror Lukas og hunden Zlatan. Det er Mie der er den voksne i familien, hun henter fx tit Lukas fra børnehave, når mor er faldet i søvn på sofaen. Hun laver mad og smører madpakker. Om aften går hun tur med Zlatan, så har hun fred. Hun går ud til et kæmpestort træ og tænker på om man kan være ven med et træ. Da hendes biologilærer beder hende om at lave en fremlæggelse om CO2 og træer, er hun klar til at fortælle - men hvad vælger hun at fortælle?

Lix 12

Bogen er meget velskrevet, og det at den er meget let at læse, påvirker ikke historien.  Man kommer virkelig ind under huden på Mie og forstår hendes følelser og dilemmaer.