Viser opslag med etiketten nonfiction. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nonfiction. Vis alle opslag

torsdag den 31. juli 2014

65: Dagen og vejen

Dagen og vejen. En rejse i cykelsæsonen
af Jakob Kristian Sørensen og Morten Okbo

256 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god


Indhold: Milano-Sanremo : frostgrader, snefald og Afrikas ankomst ; Ronde van Vlaanderen : et tabt nationalsymbol, et schweizisk urkraftværk ; Giro d'Italia : langt ude, ret højt oppe ; Tour de France : et skridt i den rigtige retning ; Vuelta a España : tæt på løbet, dog så langt fra ; VM i landevejscykling : drukregn i Lucca, regnbuer i Firenze ; Il Lombardia : løvfald, vemod og miseren i RC


En interessant bog der er forfatternes oplevelser i forbindelse med løbene fremfor en beskrivelse af løbene. Mange interessante anekdoter, men jeg ville gerne have haft lidt mere cykelløb end der var.

onsdag den 5. marts 2014

42: Moments that made the movies

Moments that made the movies
af David Thomsen

302 sider
2013
eg.
engelsk
god


Forfatteren fortæller om øjeblikke i film. Øjeblikke som er anderledes, nyskabende og/eller bare gode.
Det er en interessant bog, der dog bærer præg af, at det er en filmfan der har skrevet den idet han ikke altid er lige god til at beskrive, hvorfor en given scene er medtaget. Hvorfor det er en af hans yndlings.
Men det er dog stadig en god bog og dejlig lystlæsning for en anden filmfan.

onsdag den 22. januar 2014

28: Kvinder der forandrede Danmark

Kvinder der forandrede Danmark
af Maria Helleberg

323 sider
1. udgave, 1. oplag. 2013
bib.
god


Virkelig interessant og lærerig bog om de kvinder som var med til at ændre holdninger og Danmark, men som ofte kun er fodnoter i almindelig (mandlig) historieskrivning. Kun kapitlet om Margrethe d. 2. syntes jeg var knapt så godt. Det virkede som om forfatteren ikke rigtig vidste hvad hun ville sige med det kapitel. Resten af kapitlerne var dog virkelig gode og interessante.

tirsdag den 22. januar 2013

32: A Fabulous Kingdom

A Fabulous Kingdom. The exploration of the Arctic
af Charles Officer og Jake Page

230 sider
2012
eg.
engelsk
god


Fra LibraryThing:
It is a very good and interesting look at the exploration of the Arctic from before the Vikings to today. It is only 240 pages long, so it is a good place to start to get a overview of the exploration in the Arctic. Afterwords one can pick what to read more about. I only have one fault with it. Knud Rasmussen isn't mentioned at all. His Fifth Thule expedition, on dogsledge from Greenland over arctic Northamerica to Siberia, should have been mentioned.

mandag den 6. august 2012

1: Grønlænder og global

Grønlander og global - grønlandsk sprog, litteratur og medier i 25-året for Hjemmestyrets indførsel

2002 sider
2004
bib.
god


Fire lærere fra Ilisimatusarfiks Institut for Sprog, Litteratur og Medier gik sammen om at tegne en profil af , hvordan det grønlandske sprog, den grønlandske litteratur, ungdommens læsevaner og den nationale tv-kanal havde det i 25 året for Hjemmestyrets indførelse:
Birgitte Jacobsen: Det sproglige klima. Birgit Kleist Pedersen: Unge og litteratur - 25 år efter. Karen Langgård: Litteraturen er folkets øjne, ører og mund. Jette Rygaard: En tv-historie


Bogen er rigtig interessant. Jeg lånte den oprindeligt til specifikke opgaver i forbindelse med mine master studier, men den er nok bedst som en grundbog, hvad jeg da også endte med at bruge den som. En bog som jeg skal se, om jeg ikke kan skaffe, så jeg får min egen udgave, hvor jeg kan skrive alle de notater som jeg måtte have lyst til. En bog som nok skal blive læst igen et par gange inden jeg er færdig med min master.


tirsdag den 31. juli 2012

78: Netop gentagelsen er det smukke

Netop gentagelsen er det smukke. Samtaler om cykling

321 sider
2012. 1. udgave, 1. oplag
bib.
fantastisk

Cykelkommentatorerne, forfatteren Jørgen Leth og cykelrytteren Rolf Sørensen taler sammmen om cykelsportens dramaer og leverer historier om de store legender, om Tour de France og de klassiske endagsløb.

Jeg har læst nogen samtalebøger, og denne er bestemt en af de bedste. Man kan i det læste fornemme, hvor meget de begge brænder for emnet. En interesse for cykelsport og for cykelsportens historier er nok et must, hvis man skal finde den god, men det er jo ikke overraskende




mandag den 2. januar 2012

20: Children and the Internet

Children and the Internet
af Sonia Livingstone

250 sider
2011. 3. oplag
eg.
engelsk
god


Endnu en bog som er købt og læst til min master.
Bogen er skrevet af en englænder og tager udgangspunkt i engelske forhold. De fleste lignende bøger som jeg har læst, var meget amerikanske, så det var forfriskende at læse en bog med et andet udgangspunkt.
Den er rigtig interessant og har mange tankevækkende pointer, som jeg sagtens vil kunne bruge i min opgave.
Bogen dækker bredt, så det er samtidig en bog som jeg tror, jeg vil vende tilbage til, hvis jeg igen på et tidspunkt skal skrive noget om børn og internet

torsdag den 29. december 2011

19: Legetøj i Grønland

Legetøj i Grønland
af Keld Hansen

48 sider
1997. 2. udgave
eg.
fantastisk

Titlen på bogen siger sådan set alt om, hvad bogen handler om. Bogen er en beskrivelse af det legetøj som grønlandske børn legede med gennem historien. Det bliver samtidig også en skrivelse af en del af den historiske grønlandske børnekultur.
Bogen er lille og kort, men formår at fortælle meget om grønlansk børnekultur og legekultur på få sider. Den kan sagtens vise sig blive en slags grundbog for mig til grønlandske vinkel jeg vil putte på min master i børne- og ungdomskultur

18: Inuit in Cyberspace

Inuit in Cyberspace: Embedding Offline Identities Online
af Neil Blair Christensen

134 sider
2003
eg.
engelsk
god


En bog jeg har købt og læst til brug for min master. Det var ikke det hele som jeg lige pt kunne bruge, men der var nogle rigtig gode afsnit om internet i inuit samfund og de udfordringer der er derved. Der var også nogle gode betragtninger om sprogets vigtighed.
Det er nok en bog som jeg kommer til at vende tilbage til og finde nye ting i, alt efter havd jeg er i gang med at skrive om

mandag den 24. oktober 2011

10: Weaving a Library Web

Weaving a Library Web. A guide to developing children's websites
af Helene Blowers og Robin Bryan

204 sider
2004
engelsk
eg.
god/fantastisk


Jeg startede egentlig med at læse for over et år siden, men tog så en pause. Ikke fordi jeg ikke syntes, at den var god, men fordi alt muligt andet kom i vejen. Bogen er fuld af gode ideer, fremgangsmåder og forslag, så det er ikke en hurtig læst bog, da man får lyst til at skrive notater med ens egne kommentarer og ideer. Så det var nok derfor jeg valgte at tage en pause, som dog blev noget længere end planlagt.
Men da jeg skal i gang med at skrive en opgave om hjemmeside til børn med særlig fokus på bibliotekshjemmesider og to-sproglige hjemmesider, var nu et godt tidspunkt at læse den færdig og få resten af bogen lige så fuldt med notater og understregninger som den første del.
Det er en virkelig interessant bog for alle med interesse for hjemmeside rettet mod børn. Det er nærmest en grundbog.

onsdag den 5. oktober 2011

8: Barndommens historie

Barndommens historie
af Philippe Aries

286 sider
1982
eg.
ok


I denne udgave havde Aries lavet en introduktion. Introduktionen ødelagde bogen lidt for mig, da flere af hans holdninger (fx. til abort) trådte meget tydeligt igennem, men på en måde så det ikke virkede bevidst. Det gjorde, at han virkede meget subjektivt, at jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget hans subjektivitet spillede ind i selve bogen.
Men det er en rigtig interessant bog og en god gennemgang af barndom, hvordan en sådan blev et begreb og udviklingen gennem tiden af barndommen. Grundet forfatterens nationalitet er langt størstedelen af eksemplerne franske eller fra omkringlæggende lande. Så eksemplerne beskriver banrdommens udvikling i de lande. Men de overordnede træk i udviklingen passer sikkert på de fleste (europæiske) lande.
Der var forskellige citatater på latinsk. Men de var ikke oversat. Det fandt jeg ret irriterende, da nogle af hans pointe tog udgangspunkt i de citater. Jeg syntes godt, at de kunne have været oversat fx. i en fodnote.
Bogen er en god baggrundsbog. En bog man kan arbejde sig videre. Men ikke en perfekt bog

torsdag den 15. september 2011

6: Legekultur

Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling
af Flemming Mouritsen

166 sider
2006. 3. oplag
eg.
fantastisk


Jeg syntes altid, at det er sværere at bedømme en fagbog med et enkelt ord end en skønlitterær bog. Det er anderledes ting jeg bedømmer en fagbog på. Men jeg har nu alligevel bedømt denne med et ord. Fantastisk.
Det er den første bog som jeg har læst til min nystartede master, men hvis litteraturen bliver ved med at være så interessant lover det godt for fremtiden. Jeg læste den på turen fra Nuuk til første master seminar i Odense. En lang tur, men Legekultur gjorde turen kortere.
Titel fortæller meget godt, hvad bogen omhandler. Det er en forholdsvis kort bog, men den kommer virkelig vidt omkring indenfor emnet legekultur. Den kigger på børns mundtlige og kropslige udtryksformer. Og hvordan de bliver til en fortælling som børn fortæller om sig selv.
En af de rigtig interessante diskussioner i bogen er den om forskellen på, hvordan voksne ser på børns leg og hvordan de selv ser på den. Voksne vil gerne se en større mening med det hele. Presse betydninger ned over legen. Mens børnene selv oftest siger: Vi leger jo bare. For dem kan legen være grunden i sig selv. At lege for at lege og ikke nødvendigvis for at bearbejde noget andet. Det var virkelig interessant at læse om, og noget der er vigtigt at holde i mente, når man som voksen ser på børns leg.
Den kan virkelig anbefales til alle med interesse for området

onsdag den 27. juli 2011

76: Bluestockings

Bluestockings. The Remarkable Story of of the First Women to Fight for an Education
af Jane Robinson

275 sider
2010
eg.
engelsk
fantastisk


En rigtig interessant bog. Titlen fortæller præcis, hvad den handler om.
Jeg lærte virkelig meget om, hvilke forhindringer de engelske kvinder stod overfor i deres kamp for ret til en uddannelse, og hvilke forhindringer de havde i at gennemføre en uddannelse. Bogen er fuld af eksempler på kvinder fra alle klasser og alle dele af England som ønskede en uddannelse.
Bogen dække kun frem til 1943.

tirsdag den 31. maj 2011

70: Children's movies

The New York Times Essential Library. Children's movies
af Peter M. Nichols

331 sider
2003
eg.
engelsk
god


En udmærket gennemgang af børneegnede film. Jeg er dog ikke enig i alle forfatterens valg. Det er tydeligt, at det er en amerikansk møde at bedømme film på, der er blevet anvendt. Der er fx megen fokus på om der forekommer dårligt sprog eller det mindste seksuelt

søndag den 24. april 2011

46: LEGO bogen

LEGO bogen
af Daniel Lipkowitz

200 sider
2009
bib
fantastisk

En bog om al ting LEGO. Historie, produktion, produkter og kunst. En bog der vækker interesse og minder. Fuld af fotografier

tirsdag den 15. februar 2011

34: Livsmod

Livsmod. Socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland
af Conni Gregersen

227 sider
2010. 1.udgave, 1. oplag
eg.
fantastisk



Normalt ikke et emne jeg læser så meget om, men den grønlandske vinkel gjorde, at jeg begyndte på den. Det er ofte svært at finde fagbøger om børn med en grønlandsk vinkel, så selvom den ikke handlede om børnekultur (hvilket er min hovedinteresse), var det en bog som skulle undersøges.

Den var rigtig, rigtig god og interessant. At forfatteren brænder for sit emne var meget tydeligt, og hun var i stand til at skrive klart og tydeligt om komplekse emner. Jeg lærte virkeligt meget, og der var flere ting som var øjenåbnere for mig og som jeg vil kunne bruge i mit arbejde, selvom jeg er børnebibliotekar og ikke socialmedarbejder. En bog som alle der arbejder med grønlandske børn bør læse.
Bogen slutter af med en virkelig smuk metaforisk historie: Isfjeldets egen beretning, som meget godt opsumerer flere af konklusionerne i bogen.
En bog som jeg har skrevet notater i og en bog som jeg vil vende tilbage til igen og igen

fredag den 1. oktober 2010

9: Da Sex and the City ændrede verden

Da Sex and the City ændrede verden
af Iben Albinus

203 sider
2010. 1. udgave, 2. oplag
bib.
ok


En bog der ser på hvordan Sex and the City ændrede den måde, hvorpå singler blev portrætteret i film, tv og bøger.
Bogen har nogle fine pointer her og der, og nogle ret interessante passager om den singlens historiske udvikling fra Jane Austen og frem. Men generelt finder jeg den for overfladisk og for fluff.

tirsdag den 1. december 2009

24: Dansk tegnefilm gennem 100 år

Dansk tegnefilm gennem 100 år -fra de første trickfilm over Storm P. til 3D
red. Annemette Karpen

168 sider
2008. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god/fantastisk


Ja, titlen fortæller præcis, hvad bogen handler om. Det er en bog som på forholdvis få sider kommer vidt omkring. Jeg lærte virkelig meget om dansk tegnefilm. Så den er bestemt anbefalelsesværdig for dem der interesserer sig for tegnefilm.

Der er dog et lille men. Det sker et par gange at ting bliver gentaget næsten 100% ordrigt. Der burde redaktionen have været inde med nogle omformuleringer. Men det ødelægger ikke bogens lærerige kvaliteter

tirsdag den 20. oktober 2009

16: The pirate's dilemma

The pirate's dilemma. How youth culture is reinventing capitalism
af Matt Mason

250 sider
2008. 1. udgave, 1. oplag
eg.
engelsk
fantastisk


En rigtig spændende bog, der undersøger og diskuterer den indflydelse som pirater (i alle former) har på samfundet og økonomi. Det er en ret spændende vinkel som jeg ikke før har læst. Og forfatteren kommer med nogle ret gode og interessante pointe. Bestemt en bog som er værd at læse, hvis man interesserer sig for ungdomskultur og kulturpirater

onsdag den 30. september 2009

12: Alt om katten

Alt om katten
af Caroline Davis

192 sider
2004. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god


En bog som jeg købte, da jeg var henne og købe mad til Mitsu første gang. Og jeg er glad for, at jeg købte den. Det er en bog, som er lavet så overskueligt, at den nemt kan bruges til opslagsbog, og den indeholder svar på og/eller anvisninger på næsten alt som en katteejer bør vide. Den skal jeg nok få brugt rigtig meget