Viser opslag med etiketten Nicole Boyle Rødtnes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nicole Boyle Rødtnes. Vis alle opslag

onsdag den 12. august 2020

3: Udstillet

 Udstillet

af Nicole Boyle Rødtnes


285 sider

2017

bib.

god



Roman om Ida og Olivers oplevelser under og især efter at de har deltaget i en realityserie, hvor de har skullet afsøge og måske overskride deres personlige grænser. Synsvinklen skifter mellem Ida og Oliver og deres oplevelser er vidt forskellige. For Oliver har det været ren fest, men Ida bærer rundt på mange ubehagelige oplevelser fra showet. Flere af dem involverer Oliver og nogle af dem også hendes lille hund Einstein. Hvert kapitel starter med et kort uddrag fra kontrakten de har indgået med realityprogrammet. Herefter er der lidt oplevelser fra optagelserne i kursiv, men størstedelen handler om tiden efter tv-optagelserne. Om livet som kendt, om bearbejdning af oplevelserne under optagelserne, om familie, venner og kærester

Bogen giver en fin og nuanceret skildring af Ida og Olivers oplevelser under og efter optagelserne. Den fortæller åbent om deres oplevelser og skjuler ikke noget. Man kommer virkelig under huden på dem begge. Man kan følge og forstå, hvorfor de handler som de gør ud fra de personer de er.


søndag den 15. marts 2020

57: Genfærd

Genfærd
af Nicole Boyle Rødtnes

186 sider
2017
bib.
god

Som mange af forfatterens andre bøger er den velskreven. Jeg blev hurtigt fanget ind af handlingen. Jeg havde ikke regnet afslutningen, så det var dejligt overraskende.
Jeg læste den som forberedelse til bokstalks for ældstetrinet.

Emilie tager med klassen på studietur til Grønland. Med i bagagen har hun sin bedste vens selvmord. Men hvorfor begynder hun at se hans genfærd, og hvorfor fortsætter folk med at dø omkring hende?

Nicole Boyle Rødtnes: Genfærd

fredag den 24. maj 2019

255: Livet tilbage

Livet tilbage
af Nicole Boyle Rødtnes

403 sider
2019
bib.
god


"Jeg tager mit første åndedræt og kommer vaklende på benene. Den iskolde januarvind giver mig gåsehud. Det er første gang i to år, at jeg er menneske. Og jeg hader det allerede." 

Vanja begik selvmord for to år siden ved at kaste sig i havet. Nu er hun tvunget tilbage til livet sammen med seks andre, der også tog deres eget liv. Men hvordan vender man tilbage til den verden, man forlod? Og vil døden nogensinde slippe sit tag i Vanja og de andre?

En virkelig god bog der tager det meget alvorlige emne op på en anderledes måde. At tage selvmord op gennem selkie myten gjorde noget anderledes. Jeg følte virkelig med personerne. De der fravalgte livet igen og de der valgte livet til. Bogen er fri for fordømmelse af de forskellige valg som personerne har gjort og gør. Man kommer til at forstå dem alle

fredag den 4. marts 2016

18: XY

XY
af Nicole Boyle Rødtnes


207 sider
2015
bib
god


Da Asta får melding om at hun er en XY-pige og derfor genetisk set en dreng, bryder hendes verden sammen. Hun bliver vred og får selvmordstanker, men så møder hun Christoffer.


Asta og hendes følelser er virkelig godt beskrevet. Man føler med hende. Jeg ville dog gerne have haft bogen noget længere, så der kunne gås lidt dybere ned i hendes ændrede forhold til fx vennerne. 




fredag den 6. februar 2015

46: Hul i hovedet

Hul i hovedet
af Nicole Boyle Rødtnes


212 sider
2014
bib.
god




En ulykke ved en fest ændrer gymnasiepigen Vegas liv, for en hjerneblødning ødelægger hendes sprog. Kan hun overhovedet blive sig selv igen og hvad skete der egentligt ved den fest?


En rigtig god ungdomsbog om en piges ændrede liv efter hun får afasi. Bogen beskriver meget godt hende frustrationer, og den virkning afasien får på ikke bare hendes liv, men også på hendes familie og venner. En kamp for at huske og for at opbygge et nyt liv er interessant at følge. Den måtte gerne havde været længere, så den kunne gå lidt mere i dybden med nogle ting, men en rigtig god bog