Viser opslag med etiketten Nigeria. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nigeria. Vis alle opslag

tirsdag den 26. august 2014

1: Americanah

Americanah
af Chimamanda Ngozi Adichie


511 sider
2014
bib
fantastisk


Ifemelu og Obinzi fra Nigeria er forelskede, men bliver splittede, da Ifemelu får et stipendium til USA, og Obinzi må leve som illegal immigrant i London. Begge opdager hvad det vil sige at være sort. Men hvad med kærligheden?


Jeg tog nogle sider før jeg rigtig blev fanget af historien, men så gik det ellers ret hurtigt med at blive færdig med den.
Det er en bog om at være sort, være afrikaner, om Nigeria, om at finde og genfinde sin identitet. 
Den er utrolig velskreven. Man kan mærke varmen, lugte lugtene, se det hele og føle det hele. En bog man virkelig lever sig ind i og lærer nyt af. Bogen er en oplevelse. 








mandag den 23. februar 2009

57: En halv gul sol

En halv gul sol
af Chimamanda Ngozi Adichie

491 sider
2007. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god/fantastisk


En bog som jeg læste til LibraryThing's Reading globally februar Afrika læsning. Jeg ejer ikke selv en bog skrevet af en afrikansk forfatter, så jeg valgte bogen udfra, hvad der var på biblioteket. Der var ikke meget at vælge imellem, så jeg endte med denne. Hvad der bestemt ikke gør noget, da det er en rigtig god bog.
Jeg var et par uger om at læse den, da det ikke er en bog som man kan læse i lange stræk. Den er hård at læse, da meget af bogen foregår under krigen i Nigeria om Biafra's løsrivelse. En krig som jeg intet kendte til, så jeg lærte virkelig noget af bogen. Og mest af alt lærte jeg, hvor ødelæggende en borgerkrig er for alle.