Viser opslag med etiketten fremtid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fremtid. Vis alle opslag

onsdag den 12. august 2020

5: Celle 44

 Celle 44

af Peter Krogholm


119 sider

2020

bib.

virkelig god


Mads bliver stolt, dan hans storebror tager ham med i Celle 44 - en modstandsgruppe, der kæmper mod den russiske besættelsesmagt. Men i krig er intet sort og hvidt, og snart tvinges Mads til at træffe det ultimative valg om liv eller død.

I denne fremtidsroman er Danmark blevet besat af Rusland og gennem hovedpersonen Mads præsenteres moralske dilemmaer som tilpasning og modstand - og hvor langt man vil gå for sin familie og sit land. Historien er delt i tre dele - Besættelse, Modstand og Terror.

Det er en letlæsningsbog, men der fortælles meget på forholdsvis få sider og skrevet på en måde så alle læseniveauer af unge læsere kan være med. En tankevækkende bog, der udfordrer læserens holdninger og etiske grænser for, hvad man kan og bør gøre i pressede situationer. Mads's overvejelser er virkelig godt beskrevet, og man bliver suget ind i historien.

onsdag den 26. november 2014

20: Nukissat / Råstof

Nukissat / Råstof


102 sider
2014
eg.
god/fantastisk




Det er en fantastisk flot bog der er lavet af Grønlands virkelige råstof: de unge grønlændere. Gennem fotos, noveller og digte får vi indblik i de unges drømme, tanker, håb og ønsker for livet og fremtiden. Det er råt, hudløst og ærligt.
Det er svært at sige meget mere om den, da det er en bog der skal opleves. Blandingen mellem noveller, digte og fotos er virkningsfuld og de er sat rigtig godt sammen.
De unge kommer til orde og til udtryk


Bogen er baseret på flere tidligere projekter. Novelleuddragene er fra Allatta projektet som udmøntrede sig i bogen Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung i Grønland - ung i verden. Foto og digte er fra Youth for future projektet fra 2013 og Kærlig hilsen (Paamiut, Tasiilaq og Nuuk) projekterne fra 2010, 2011 og 2012.