Viser opslag med etiketten hvor langt er man villig til at gå. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvor langt er man villig til at gå. Vis alle opslag

onsdag den 12. august 2020

7: Falsk

 Falsk

af Mina Lystad


229 sider

2019

bib.

god



I denne efterfølger til Nørd er Marie, sammen med bedsteveninden Idil, begyndt at skrive for skoleavisen, der desværre er ramt af dalende læsertal. Redaktøren Magga imødegår udfordringerne ved at opfordre til "fake news" og clickbait-overskrifter, og ambitiøse Marie, der drømmer om selv at kunne overtage redaktørtjansen efter Magga, er letpåvirkelig. Måske er det ok at pynte lidt på sandheden og overskrifterne, når bare det skaber klik? Marie befinder sig snart i en værre kattepine, og samtidig er hun blevet forelsket - endda i skolens pæneste fyr

Morsom, underholdende og letlæst bog til tween- og YA læsere. Det er ikke en decideret letlæsningsbog, men sproget er så nemt, at det føles som en letlæsningsbog. Man får den hurtigt læst.

Mina Lystad skruet velskrevne, humoristiske og yderst vedkommende ungdomsromaner sammen. Karaktererne fremstår troværdige, sprog såvel som tema er nutidigt, og man er godt underholdt fra start til slut i denne rimeligt letlæste serie, som rigtig mange tweens og unge vil kunne spejle sig i

5: Celle 44

 Celle 44

af Peter Krogholm


119 sider

2020

bib.

virkelig god


Mads bliver stolt, dan hans storebror tager ham med i Celle 44 - en modstandsgruppe, der kæmper mod den russiske besættelsesmagt. Men i krig er intet sort og hvidt, og snart tvinges Mads til at træffe det ultimative valg om liv eller død.

I denne fremtidsroman er Danmark blevet besat af Rusland og gennem hovedpersonen Mads præsenteres moralske dilemmaer som tilpasning og modstand - og hvor langt man vil gå for sin familie og sit land. Historien er delt i tre dele - Besættelse, Modstand og Terror.

Det er en letlæsningsbog, men der fortælles meget på forholdsvis få sider og skrevet på en måde så alle læseniveauer af unge læsere kan være med. En tankevækkende bog, der udfordrer læserens holdninger og etiske grænser for, hvad man kan og bør gøre i pressede situationer. Mads's overvejelser er virkelig godt beskrevet, og man bliver suget ind i historien.