mandag den 16. marts 2020

66: Nedtur

Nedtur
af Kirsten Ahlburg

49 sider
2014
bib.
ok



Vi følger Roses 26 dagbogsskrivninger fra september til januar. Roses forældre skændes, og hun finder ud af, at de skal skilles, fordi faren er forelsket i en anden. Hun bliver meget vred. Både fordi faren har fundet en anden, men også fordi forældrene ikke involverer hende i det. I dagbogen fortæller Rose om de omvæltninger skilsmissen foranlediger. Hun besøger sin far, men hun har ikke lyst til at møde hans kæreste. Roses veninde Julie har mødt en lækker fyr på ferie i Paris. Hun vil gerne have Rose med til Paris. Moren og Rose flytter i lejlighed tæt ved faren. - Men langt fra veninden Julie. Den første jul er hård for dem alle. Slutningen giver håb for Rose. Hun hilser på farens kæreste - som ikke er så forfærdelig endda - og møder selv en sød dreng, Sigurd. De små dagbogsopslag er overkommelige at læse. Specielt fordi de er delt op i mindre afsnit og linjerne er korte. Forsiden og bagsideteksten giver et godt indtryk af bogen


Bøger i dagbogsform er populære. Denne letlæste udgave rammer målgruppen, som gerne vil læse om piger, der tumler med problematikken omkring forældrenes skilsmisse. Den er dog lidt overfladisk. Der sker lidt for mange ting, når den er så kort og let. Det går lidt udover dybden i den.

Ingen kommentarer: