af Kåre Bluitgen
90 sider
2018
bib.
dårlig/ok
Marina går til håndbold og er dygtig. Hun er også næsten ved at blive veninder med Sara og Lærke, og hun er måske forelsket i Mathias. Men hun er også flygtning fra Hviderusland sammen med sine forældre. Og mens det går godt med håndbold og veninder, går det mindre godt med opholdstilladelsen. Selvom Marina er faldet godt til, har lært dansk hurtigt og trives i lokalsamfundet, risikerer hun at skulle rejse tilbage til ingenting
En egentlig velskrevet historie, der går under huden på læseren. Marinas forvirring og håbløshed blander sig perfekt med det spirende håb og de mange drømme om livet i Danmark. Historien er både et følsomt indblik i problemerne ved at være flygtning, og det helt almindelige liv som teenager, med sport, rivalisering og venindeforhold. Forsiden er enkel og afslører ikke rigtig bogens fremragende indhold. Forsiden ligner mere en letlæsningsbog til begynderlæsere. Den fortæller intet om, hvor bogen egentlig handler om.
MEN eg syntes forfatteren vil lidt for meget. Der er flere ting som forbliver uforløste/ikke bliver ordentlig færdiggjorte. Fx Marinas homofobi. Flere steder står der at hun får kvalme af Lærke/syntes hun er ulækker. Hvorfor vælge forfatteren at tage det med, når det ikke rigtig bliver løst. Hun lærer ikke bedre. Jeg forstår ikke, hvorfor det er med, når det ikke bruges.
Det samme med Marinas selvmordsforsøg/overdosis. Det sker, men så allerede fra næste side er det glemt igen. Det er uforløst og jeg syntes, at det trivialisere selvmord/pillemisbrug. Igen tager forfatteren noget med uden at bruge det ordentlig.
De to ovenstående eksempler er for mig grelle nok er for mig til, at jeg ikke vil anbefale en ellers velskreven og interessant bog til unge
Ingen kommentarer:
Send en kommentar