tirsdag den 17. marts 2020

69: Os som solen skinner på

Os som solen skinner på
af Karin Feit Almberg

107 sider
2011
bib
fantastisk



’Jeg kæmpede ikke længere for at finde brikkerne fra mit gamle puslespil. Det havde været et fuldkommen smukt billede engang. O jeg havde det stadig i mit hoved. Nu ville jeg samle nye brikker i nye farver, som jeg selv ville vælge. Endnu anede jeg ikke, hvordan mit billede skulle se ud…’

Beskrivelse
Sara tænker hver eneste dag på sin far og sin søster, som hun og moren efterlod i Iran, da hun var 8. Faren blev dræbt af militsen, men Sara har aldrig fundet ud af, hvad der skete med lillesøsteren. Moren vil ikke tale om tiden i Iran, og Sara føler det som om, alt der har med Iran at gøre er forkert - dvs. altså også halvdelen af hende selv. Hun møder flygtningedrengen Rafiq og føler en umiddelbar samhørighed. Han fortæller om en pige i lejren, der kunne være hendes søster. Det er det dog ikke, men da hun fortæller sin mor om oplevelsen med pigen, åbner moren op og fortæller om, hvad der virkelig skete med søsteren i Iran. Fordi moren har holdt noget hemmeligt for Sara, løsner morens ærlighed op for noget i Sara, og Sara behøver ikke længere savne sin mor.

Vurdering
Sproget er flydende og virker naturligt, hvilket gør, at historien virker nem at læse

Rigtig god ungdomsbog om at føle sig splittet mellem to kulturer, der kan læses fra 13 år. Den kan bruges til både frilæsning og emnearbejde.

En stor historie på kun lidt over 100 sider. Det mærkes overhovedet ikke, at den er så kort. Den er så velskreven, at man bare bliver fanget ind fra starten. En vigtig fortælling om ikke at høre rigtig til nogen steder, der både kan bruges til de unge 2.- 3.- og 4. generationsindvandrere og til unge, der er identitetssøgende generelt. Man kommer ind under huden på Sara. En virkelig god læseoplevelse.

Billedresultat for os som solen skinner på

Ingen kommentarer: