onsdag den 1. april 2020

125: Lilian og Lukas

Lilian og Lukas
af Oscar K

25 sider
2013
bib.
?

En modig bog som jeg har svært ved lige at vide hvad jeg syntes om. På meget få sider får forfatteren skrevet en historie der går ind under huden.
Bagsideteksten siger ikke rigtig, hvad den handler om. Jeg troede jeg skulle læse en bog om en pigen Lilian med en spirende seksualitet og som er babysitter for at tjene lidt penge. En almindelig hverdagshistorie. Men allerede fra det andet opslag fornemmer man, at det ikke er en almindelig hverdagshistorie. Fra side til side bliver det mere og mere tydeligt, at Lilian ''øver'' sig på Lukas, som kun er 4 år, og derfor griner af det hele, men hvornår overskrider hun grænsen?
Jeg syntes det er modigt at skrive en sådan bog, og syntes også det er vigtigt at sådanne bøger findes. Den er præcis og velskrevet, og det er nok også derfor, at den virkelig går ind under huden på en. Den var ubehagelig at læse. Det hjalp heller ikke rigtig at jeg ikke havde læst om den inden, så jeg anede ikke hvilken bog det var jeg skulle til at læse.
Pga. emnet og udformningen vil jeg ikke anbefale at tage den med til booktalks, da booktalks handler om lystlæsning, og det vil være svært at skulle anbefale den i en større gruppe. 
Jeg syntes det vil være en meget relevant bog at tage med på diverse boglister, så lærere, andre fagfolk og børn og unge ved at den findes.  

Ingen kommentarer: