torsdag den 16. april 2020

165: Ellinor

Ellinor
af Katarina von Bredow

285 sider
2019
bib.
god



13-årige Ellinor vil helst gøre alle glade, men det er ikke let. Hendes mor kan ikke lide farens nye kone. Ellinors barndomsven Leo kan ikke lide Meja, som måske er Ellinors bedste veninde, og Meja synes Leo er kedelig. En dag kommer der en ny dreng ind i klassen, som både Meja og Ellinor bliver vilde med, men han vil helst være sammen med Ellinor. Pludselig bliver Leo så mærkelig, og Meja lyver om Ellinor på instagram. Ellinor har så mange nye tanker og følelser i kroppen. Hun kan kun finde ro, når hun klatrer på klatrevæggen i fritidshuset

Vellykket historie om den svære overgang fra barn til teenager med fine detaljerede beskrivelser af forbudte følelser og tanker, som det er let at spejle sig i. Ellinors kamp med at ville gøre alle, hun kender glade er virkelig godt beskrevet. Man føler med hende, mens hun går på listefødder overfor alle.
Og beskrivelserne af den ro og de følelser som klatring giver Ellinor virkelig gode.

Ingen kommentarer: