Kærlighedsbreve til de døde
af Ava Dellaira
362 sider
2015
bib.
god
Laurel er lige startet i High School og i starten af skoleåret beder engelsklæreren klassen skrive et brev til en afdød berømthed. Laurel vælger at skrive til Kurt Cobain, men hun afleverer ikke brevet. I stedet bliver hun ved med at skrive. Til Kurt Cobain, Janis Joplin, Amy Winehouse og mange andre afdøde berømtheder, kendt fra musik-, film- og litteraturbranchen. Hun skriver om sit liv, sin skole, venner, kærester og familien. Mest af alt skriver hun om sorgen over og historien bag sin søsters død.
Rigtig god ungdomsbog om sorg, hemmeligheder og komme videre med livet. Man kommer til at føle med Laurel og hendes kamp for at komme videre. Det virker rigtig godt med brevene. Det giver noget ekstra til historien. En ekstra dimension.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar