Viser opslag med etiketten mobning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mobning. Vis alle opslag

mandag den 8. februar 2021

78: Brosten

 Brosten

af Lona Andersen


127 sider

2020

bib.

god.


Carl er efter, at hans mor og ham er flyttet sammen med morens kæreste i en ny by ikke længere en "loser". Han bor i en ny by med sin mor, papfar og en "cool" papbror. Carl er konkurrencesvømmer, og det går også godt med sporten. Han har desuden fået sig en meget sød kæreste. Livet kunne ikke være bedre. Men en dag ser han, at en han kender kaster en brosten ned fra en bro. De næste dage andre alt sig.


Det er en god og velskreven historie. Man kommer ind under huden på Carl. Man forstår hans dilemmaer og hvad han kæmper med. Hvad skal han gøre med den viden han så gerne ikke vil have? Er det overhovedet muligt at gøre noget? Hvem vil tro ham loseren som han stadig føler sig som inderst inde?


Den er rimeligt let at læse, men er ikke en egentlig letlæsningsbog






onsdag den 1. juli 2020

fredag den 12. juni 2020

197: Et nyt liv

Et nyt liv
af Kirsten Ahlburg og Morten Ahlburg

80 sider
2014
bib.
god



Thomas går i 8. klasse. Livet er svært. Hans far har taget sit eget liv dagen inden Thomas' konfirmation. Det er Thomas, der finder far. Han får efterfølgende angstanfald og bør nu leve op til sin mor og hjælpe hende i deres nye liv. Michael Strunges digte fascinerer ham - en digtsamling, som skulle have være fars konfirmationsgave til Thomas - specielt digtet "Rebel", om at turde leve livet stærkt og sprænge rammer. Thomas er blevet mobbet i klassen i flere år af Bjørn og hans slæng. Nu vil han vise de nye klassekammerater i Ribe, at han tør være sej og overskride de voksnes grænser. Men eleverne i den nye klasse opfører sig helt anderledes end i skolen i København. Thomas forvandler sig til en rebel, en dreng, der selv mobber og optræder ganske usympatisk. Et tragisk uheld ved trainsurfing får konsekvenser.

Bogen er rå og spændende fortalt i et nutidigt sprog. Man føler virkelig med Thomas, der i desperation over ikke være offer mere går helt over i den anden grøft. Man mærker hans desperation og hans sorg

torsdag den 4. juni 2020

194: Bitch!

Bitch!
af Nanna Kühle

62 sider
2020
bib.
ok


Mia er ulykkelig. Sofie har fortalt Mia, at hun har set Ditte kysse med Tobias. Tobias som Mia er forelsket i. Sofie, der hader Ditte, får overbevist Mia om, at Ditte skal mærke konsekvensen af det. Mia skriver grove og onde Snaps til Ditte. Både Mia og Sofie er nemlig jaloux på Ditte, der ser godt ud, lægger op til drengene og snakker med dem. Mia mener, at Ditte pisser på sine veninder. Historien tager dog en hurtig og brat drejning.

Nanna Kühle formår at skrive en ganske realistisk og vedkommende historie om tre pigers (veninders) jalousi, løgne og misforståelser. Jeg syntes dog, at det bliver løst lidt for hurtigt og let til slut. Mia bliver tilgivet for hurtigt. Selv hvis det havde været rigtigt, at Ditte havde kysset med Tobias, syntes jeg at hendes opførsel gik langt over stregen. Grov mobning er aldrig i orden.

tirsdag den 26. maj 2020

185: 3900 Nuuk - en rigtig outsider

3900 Nuuk - en rigtig outsider
af Lise Bidstrup

70 sider
2020
bib
god 

En serie på tre bøger, om en dansk piger der flytter til Nuuk med hendes familie. I "En rigtig outsider" får Anna at vide, at hun og familien skal flytte til Grønland, noget hun bestemt ikke er glad for. Det bliver ikke bedre af at lillebroren har nemt ved at få venner, mens Anne føler sig meget udenfor. Heldigvis forandrer det sig. I "Isbjerge og turister" tager Anna med veninden, Nivi, på ferie, og sammen opklarer de en sag om en forsvunden turist. I "En vigtig sag" vil Anna og Nivi lave en støttekoncert for miljøet, men ikke alt går planmæssigt. Anna er forelsket i Nivis bror, men mon han gengælder hendes følelser?


Serien er velskreven og der er rimeligt godt styr på detaljerne. Jeg syntes derfor, at det er synd, at illustrator ikke har lavet mere research. Der er ikke meget grønlænder over grønlænderne. Men måske er det bare fordi jeg har boet i Nuuk så mange år, at jeg nok er lidt mere detaljeorienteret.

tirsdag den 19. maj 2020

177: Fra ild til Aske

Fra ild til Aske
af Cecilie Birkshøj

303 sider
2020
bib.
virkelig god


Tony bor sammen med sin lillebror, storesøster og forældre. Forældrene går kun op i deres karrierer og interesserer sig knap nok for børnene, så længe de bare holder facaden. I skolen holder Anthony sig for sig selv og taler mest med sin bedste ven, William. Da den rødhårede Aske starter i klassen kan Tony alligevel ikke holde sig væk. Aske med de smukke øjne kryber ind under huden på ham og en spæd forelskelse opstår. Men er klassen klar til at Tony springer ud som homoseksuel? Er han selv?

En stormende forelskelse og forbudte følelser folder sig levende og medrivende ud på siderne i denne realistiske og til tider barske ungdomsroman. Her er ingen nemme løsninger fra danske Cecilie Birkshøj, der ikke tidligere er udkommet i romanform. Der er en sjælden grad af romantik og følsomhed i denne smukke fortælling. Man lever sig virkelig ind i historien og personerne og det de kæmper med.

torsdag den 16. april 2020

165: Ellinor

Ellinor
af Katarina von Bredow

285 sider
2019
bib.
god



13-årige Ellinor vil helst gøre alle glade, men det er ikke let. Hendes mor kan ikke lide farens nye kone. Ellinors barndomsven Leo kan ikke lide Meja, som måske er Ellinors bedste veninde, og Meja synes Leo er kedelig. En dag kommer der en ny dreng ind i klassen, som både Meja og Ellinor bliver vilde med, men han vil helst være sammen med Ellinor. Pludselig bliver Leo så mærkelig, og Meja lyver om Ellinor på instagram. Ellinor har så mange nye tanker og følelser i kroppen. Hun kan kun finde ro, når hun klatrer på klatrevæggen i fritidshuset

Vellykket historie om den svære overgang fra barn til teenager med fine detaljerede beskrivelser af forbudte følelser og tanker, som det er let at spejle sig i. Ellinors kamp med at ville gøre alle, hun kender glade er virkelig godt beskrevet. Man føler med hende, mens hun går på listefødder overfor alle.
Og beskrivelserne af den ro og de følelser som klatring giver Ellinor virkelig gode.

tirsdag den 7. april 2020

149: Bleggænger

Bleggænger
af Chris Wooding

79 sider
2012
bib.
god



Lazarus er kendt fra Johannesevangeliet, hvor han vækkes til live efter at have været død. I nærværende bog giver han navn til et nyt serum, der kan bringe de døde tilbage til livet. Det er dog ikke alle mennesker serummet virker på, og som en dramatisk bivirkning bliver huden, håret og øjnene helt hvide. Bleggængere kaldes disse tilbagevendte, og de lægges for had i det øvrige samfund. Således er hovedpersonen Jed med i en bande på skolen, som overfalder en bleggænger dreng. Men efter en trafikulykke vågner Jed selv op som bleggænger, og nu vender både hans familie og hans venner ham ryggen
En anderledes zombie-historie i en science fiction sammenhæng. Intelligent plot med godt fokus på mobning, racisme og venskab. Letlæst, og velegnet til målgruppen

onsdag den 1. april 2020

127: Slenderman

Slenderman
af Kit A. Rasmussen

99 sider
2020
bib
god



Tobias og vennen Victor går en tur i skoven for at komme på afstand af Simon og hans evindelige mobberi. I skoven morer de sig med at tage skøre fotos, hvor det ser ud som om de løfter tunge træer. Da de senere kigger på billederne af Tobias, opdager de en underlig, tåget skikkelse med utydeligt ansigt i baggrunden. Han optræder på alle billeder. Senere tager Tobias alene ud i skoven, hvor han møder den underlige skikkelse, Slenderman. Tobias indgår en pagt med Slenderman - Slendermann lover at hjælpe Tobias med Simon, men han skal gøre noget farligt til gengæld. 


Superuhyggelig historie på den uforklarlige måde, hvor det mest af alt er den underliggende, truende stemning, som er skræmmende. Den åbne slutning er åben for fortolkning - og god at diskutere med hinanden.
Jeg er meget dårlig til gys, så jeg syntes virkelig den var uhyggelig, men det tror jeg nu også, at gyserelskere vel syntes. 
Meget let at læse, men det går ikke ud over gyset


søndag den 29. marts 2020

116: Det sorte vand

Det sorte vand
af Henrik Nilaus

99 sider
2009
bib.
god



Rune er taget med klassen på lejrskole til Sverige. Han er vant til at blive mobbet og frygter for, hvad Merlin, Sanne og drengene kan finde på. Allerede første aften må han flygte ind i skoven, hvor han møder Sanne fra klassen, som han redder fra en gruppevoldtægt. Rune tror, at hans status i klassen nu vil ændre sig, men så let skal det ikke være. 

Bogen er hård at læse, så det flere steder gør ondt helt ind i hjertet, mens man læse. Rune har flere tilbageblik, hvor han tænker tilbage på sit liv - det er med til at gøre historien meget troværdig og nærværende og man kommer virkelig ind under huden på Rune. Hvilket gør bogens slutning endnu mere barsk at læse

fredag den 20. marts 2020

80: Vikaren

Vikaren
af Thomas Halling

34 sider
2018
bib.
dårlig

3. del af "Skal jeg gøre det".
Emma og hendes klasse har vikar. De skal have engelsk, men det går ikke særlig godt. Tea forlader klassen, og Zoran vil ikke aflevere sin mobiltelefon. Emma synes, det er synd for vikaren, men hun tør ikke sige noget. Midt i det hele kommer skolelederen ind i klassen.


Ja, jeg er ikke mere begejstret for nr. 3 end for nr. 2 i serien. Måske er det fordi jeg læser så mange ung let i disse dage, at disse bare helt falder igennem for mig. Jeg har læst en del nu, hvor forfatteren formår at fortælle spændende og alderssvarende historier med få og lette år. Denne og nr. 2 er bare ikke på niveau.
I denne bog sker der en episode som egentlig kunne være interessant, men afslutningen er bare bla. Der bliver ikke rigtig fulgt op på episoden. Der sker ikke rigtig noget. 


onsdag den 18. marts 2020

77: Rod

Rod
af Marie Duedahl

43 sider
2017
bib.
virkelig god



Om pigerne Rose og Ravn, der tager kampen op imod de andre piger i klassen, der mobber dem med Bianca i spidsen. Rose er genert og Ravn er hidsig og en rod. Spørgsmålet er, om de kan vinde over alle de andre pige

Lix 5


En helt igennem fantastisk bog for læsesvage unge. Forfatteren beviser, at det kan lade sig gøre at skrive en bog med et oprigtigt spændende og vedkommende emne med så lavt et lix tal.

Man bliver fanget ind og føler virkelig med Rose og Ravn helt til den hjerteskærende afslutning.

Den handler om pigerne Rose og Ravn, der tager kampen op imod de andre piger i klassen, der mobber dem med Bianca i spidsen. Rose er genert og Ravn er hidsig og en rod. Spørgsmålet er, om de kan vinde over alle de andre pige
Lix 5

søndag den 15. marts 2020

60: Taberliv tur-retur

Taberliv tur-retur
af Louise Roholte

181 sider
2013
bib.
god


Malou er lidt for populær i klassen, men har det svært derhjemme. Anna er lidt for tyk og den nye pige i klassen og bliver mobbet af Malou og de andre piger. Hvordan opleves det af de to piger?

Man kan selv vælge, hvem man først vil følge. Når man har læst den ene del, vender man bogen og læser med den andens synspunkt. Virkelig velskreven børnebog, som også er velegnet til de yngste af ungdomsgruppen. Man kom virkelig ind under huden på personerne. Specielt Annas del blev jeg rørt af

mandag den 28. maj 2018

25: Kamikaze boys

Kamikaze boys
af Jay Bell


273 sider
2012
engelsk
eg.
god


Fra Amazon:
True love is worth fighting for. My name is Connor Williams and people say I’m crazy. But that’s not who I am. They also think I’m straight, and mean, and dangerous. But that’s not who I am. The stories people tell, all those legends which made me an outsider—they don’t mean a thing. Only my mother and my younger brother matter to me. Funny then that I find myself wanting to stand up for someone else. David Henry, that kind-of-cute guy who keeps to himself, he’s about to get his ass beat by a bunch of dudes bigger than him. I could look away, let him be one more causality of this cruel world… But that’s not who I am.


Kunne rigtig godt lide den, da det var to spændende personer at følge. Der skiftes mellem Connor's og David's synsvinkel, hvilket virker rigtig godt, da de er meget forskellige typer. Den ene er ham alle er bange for og den anden er mobbeoffer. Som de lærer hinanden at kende og læseren lærer dem at kende finder de og læseren ud af, at der altid er mere til de historier man hører om en person. Ingen er kun deres rygte.

tirsdag den 8. november 2016

3: Mia og Marcus

Mia og Marcus
af Thomas Halling


136 sider
2014
bib.
ok


Mia er flyttet til en ny by og har det ikke godt. I skolen møder hun den utilpassede og småkriminelle dreng Marcus. På trods af forskelligheder viser det sig, at de kan hjælpe hinanden  

fredag den 4. december 2015

9: 7 dage

7 dage
af Eve Ainsworth


249 sider
2015
bib.
?




Kez er populær, smuk og går i det rigtige tøj. Jess er ikke blandt de mest populære i skolen, er overvægtig og har ikke alt det nye tøj. Kez mobber Jess - både i skolen og på sociale medier. Men hvem er i virkeligheden det største offer - Jess eller Kez?




Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal syntes om bogen. Den er velskreven, og har interessante personer, men jeg har et problem med Kez som det største offer. Ja, hun har ikke et godt hjemmeliv, men hendes mobning af Jess er virkelig grov. Så jeg havde det virkelig svært med, at bogen lægger op til, at Kez er det største offer. Man kan måske forstå, at hun reagerer udad, men hendes hjemmeliv undskylder ikke den grad af mobning hun griber til. Bogen mistede meget for mig med slutningens forsvar af Kez. Det var næsten som om, at man ikke skulle have ondt af Jess.




 

torsdag den 25. september 2014

10: I tusind stykker

I tusind stykker
af Anneli Klepp


224 sider
2014
bib.
ok/god


Om Norah og Einar, to unge mennesker med hver deres historie, hvis veje kort og nærmest usynligt berører hinanden, så deres liv får en helt ny drejning.


Specielt i Einars del af historien syntes jeg, at der mangler lidt. Jeg mangler lidt mere udvikling for ham for, at jeg rigtig skal fanges, men i slut af bogen kunne jeg dog fornemme, at ændringer var på vej. I Norahs del  skete der en meget større eller måske mere præcis mere skelsættende udvikling. Og jeg kunne godt lide, at Norahs problemer ikke blev løst ved, at hun mødte den rigtige fyr som det desværre ofte kan være i de mere overfladiske ungdomsromaner. Norahs historie handlede om at få den rigtige veninde. Det er en bog om venskab og om at gøre det rigtige

9: Tupilak

Tupilak
af Kristoffer Jacob Andersen


74 sider
2013
bib.
god


Mikkel går i 7. klasse og er med til at mobbe den grønlandske dreng Inuk, men en tupilak i skikkelse af en glubsk slædehund spreder død og rædsel, indtil han indser at mobning er forkert.


Fra min anden blog Atuaruk / Læs:
En kort virkningsfuld gyserhistorie. Jeg er normalt ikke til gysere, men dem beregnet til børn kan jeg lige klare. Det at jeg ikke selv er så begejstret for hunde gjorde nok Tupilak lidt ekstra uhyggelig for mig.
Inuk er ikke så meget med i historien. Kun lige i starten, men han er alligevel en vigtig del af historien, da han er katalysatoren for det hele. Det er gennem ham, at tupilakken bliver startskuddet for gyset.
Det grønlandske i historien giver lidt ekstra til en ellers almindelig og lige ud af landevejen gyserhistorie. Tupilakken bliver brugt på en rigtig og effektiv måde.

tirsdag den 20. august 2013

3: Couldn't I start over?

Couldn't I start over?
af Jean Thesman

176 sider
1989
eg.
engelsk
god/fantastisk

En ungdomsbog som jeg har læst en del gange før. Da jeg var teenager havde jeg en periode, hvor jeg slugte mit lokale biblioteks samling af Thesmans bøger. Denne var en af mine yndlings.

Den handler om Shiloh, som får en helt år i high school ødelagt af en ny pige, som viser sig at være en manipulerende pige, der vil have alt.