Viser opslag med etiketten Kristoffer Jacob Andersen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kristoffer Jacob Andersen. Vis alle opslag

onsdag den 18. marts 2020

70: Eliksiren

Eliksiren
af Kristoffer Jacob Andersen

84 sider
2015
bib.
ok




16-årige Helene er hjemløs og lever på gaden. En dag møder hun en mand, der giver hende et tilbud; hver dag skal hun røre i en gryde og for det får hun 1000 kr. om ugen og et sted at bo. Manden, der hedder Laurits, mener nemlig at Helene har magiske kræfter. Men hvad er der i gryden? Har Helene magiske kræfter, som Laurits påstår? Og hvem er Laurits i virkeligheden? De viser sig snart at Helenes nye job ikke er uden store personlige konsekvenser.


Velskrevet gyserhistorie for større børn og unge. Den er ret let at læse. Spændingskurven er støt stigende igennem hele bogen. Bogens kraftige sider fremstår gamle og gulnede og dette bidrager - sammen med illustrators gruopvækkende og stemningsmættede tegninger - til uhyggen. Jeg er ikke særlig vild med gyserhistorier, men for fans er jeg sikker på, at denne vil være et hit

torsdag den 25. september 2014

9: Tupilak

Tupilak
af Kristoffer Jacob Andersen


74 sider
2013
bib.
god


Mikkel går i 7. klasse og er med til at mobbe den grønlandske dreng Inuk, men en tupilak i skikkelse af en glubsk slædehund spreder død og rædsel, indtil han indser at mobning er forkert.


Fra min anden blog Atuaruk / Læs:
En kort virkningsfuld gyserhistorie. Jeg er normalt ikke til gysere, men dem beregnet til børn kan jeg lige klare. Det at jeg ikke selv er så begejstret for hunde gjorde nok Tupilak lidt ekstra uhyggelig for mig.
Inuk er ikke så meget med i historien. Kun lige i starten, men han er alligevel en vigtig del af historien, da han er katalysatoren for det hele. Det er gennem ham, at tupilakken bliver startskuddet for gyset.
Det grønlandske i historien giver lidt ekstra til en ellers almindelig og lige ud af landevejen gyserhistorie. Tupilakken bliver brugt på en rigtig og effektiv måde.