Viser opslag med etiketten gys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gys. Vis alle opslag

onsdag den 22. juli 2020

218: Farligt spil

Farligt spil
af Lona Andersen

82 sider
2016
bib.
god


Efter at Hugos far døde, har Hugo lukket sig meget inde i sig selv. Fraværet fra skolen er for stort, og Hugos mor kæmper for at det skal blive anderledes. Hugo lever mere og mere gennem computerspillet CC, hvor der eksisterer zombier, vampyrer og andre væsener. Når Hugo er i den virkelige verden tænker han på spillet. Han får sværere ved at løsrive sig fra spillet. Hver gang han falder i søvn er han fanget i en grotte af et uhyre, og spillet holder ham fanget mere og mere. Kan han komme fri?
Pigen Emma kommer til at spille en rolle, og det samme gør en ravklump, som hans far fandt kort før sin død.

En spændende bog, der på en god måde fortæller om konflikten mellem fantasiverdenen og den rigtige verden, når man er meget optaget af og bruger meget tid på computerspil.
Uhyggen kommer snigende og man bliver som læser suget ind i gyset.

søndag den 5. april 2020

147: Mare, mare minde

Mare, mare minde
af Teddy Vork

64 sider
2017
bib.
god


De fleste børn kender Ole Lukøje. Det gør Peter også. Han ligger søvnløs og bange under dynen, mens han prøver at huske teksten til sangen om den lille Ole med paraplyen. For Peter kan høre lyde og se skygger bevæge sig - og nu kan han også mærke noget skrabe under sengen. Mor og far er ude og barnepigen kommer ikke, når Peter kalder. Men Ole Lukøje kommer og han kan mane alt det onde bort - eller kan han?
Velskrevet og meget velfungerende horrorhistorie for unge og store børn med nerver af stål. Sproget er intenst og billedmættet og Hjorthaabs grumme, sort/hvide stregtegninger understreger uhyggen. Bør ikke læses når man er alene hjemme!

onsdag den 1. april 2020

127: Slenderman

Slenderman
af Kit A. Rasmussen

99 sider
2020
bib
god



Tobias og vennen Victor går en tur i skoven for at komme på afstand af Simon og hans evindelige mobberi. I skoven morer de sig med at tage skøre fotos, hvor det ser ud som om de løfter tunge træer. Da de senere kigger på billederne af Tobias, opdager de en underlig, tåget skikkelse med utydeligt ansigt i baggrunden. Han optræder på alle billeder. Senere tager Tobias alene ud i skoven, hvor han møder den underlige skikkelse, Slenderman. Tobias indgår en pagt med Slenderman - Slendermann lover at hjælpe Tobias med Simon, men han skal gøre noget farligt til gengæld. 


Superuhyggelig historie på den uforklarlige måde, hvor det mest af alt er den underliggende, truende stemning, som er skræmmende. Den åbne slutning er åben for fortolkning - og god at diskutere med hinanden.
Jeg er meget dårlig til gys, så jeg syntes virkelig den var uhyggelig, men det tror jeg nu også, at gyserelskere vel syntes. 
Meget let at læse, men det går ikke ud over gyset


124: Slagtehuset

Slagtehuset - på flugt fra døden
af Michael Næsted Nielsen

88 sider
2013 sider
bib
ok


Gyser om Noah som opdager et mord, og må flygte gennem byen med to gale mordere i hælene.
Den 14-årige Noah er en ret almindelig fyr, som går mest op i fodbold og sin kæreste, Anne. Men en aften, på vej hjem fra træning, ender Noah på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, og overværer noget som gør ham til jaget vildt, af nogle brutale typer, gennem resten af bogen.

Det er ikke en perfekt bog. Der er nogle lidt hurtige løsninger og nogle lettere usandsynligheder, men skal bare læse den som man vil se en action gyser...som ren underholding. Og det giver den. Jeg er sikker på, at de læsere som kan lige gys, splat og action er den rigtig fin

onsdag den 18. marts 2020

70: Eliksiren

Eliksiren
af Kristoffer Jacob Andersen

84 sider
2015
bib.
ok




16-årige Helene er hjemløs og lever på gaden. En dag møder hun en mand, der giver hende et tilbud; hver dag skal hun røre i en gryde og for det får hun 1000 kr. om ugen og et sted at bo. Manden, der hedder Laurits, mener nemlig at Helene har magiske kræfter. Men hvad er der i gryden? Har Helene magiske kræfter, som Laurits påstår? Og hvem er Laurits i virkeligheden? De viser sig snart at Helenes nye job ikke er uden store personlige konsekvenser.


Velskrevet gyserhistorie for større børn og unge. Den er ret let at læse. Spændingskurven er støt stigende igennem hele bogen. Bogens kraftige sider fremstår gamle og gulnede og dette bidrager - sammen med illustrators gruopvækkende og stemningsmættede tegninger - til uhyggen. Jeg er ikke særlig vild med gyserhistorier, men for fans er jeg sikker på, at denne vil være et hit

søndag den 15. marts 2020

56: De to myr 2

De to myr 2
af Henrik Einspor

47 sider
2019
bib.
god

En god letlæst gys uden splat med en snigende uhygge. Med få ord sker der meget.

Et øde hus i en stor skov. To små sultne myr, der bare venter og venter på kød, friskt kød. Godt Lis hjælper dem med ikke at sulte

Henrik Einspor: De to myr. Bind 1

torsdag den 25. september 2014

9: Tupilak

Tupilak
af Kristoffer Jacob Andersen


74 sider
2013
bib.
god


Mikkel går i 7. klasse og er med til at mobbe den grønlandske dreng Inuk, men en tupilak i skikkelse af en glubsk slædehund spreder død og rædsel, indtil han indser at mobning er forkert.


Fra min anden blog Atuaruk / Læs:
En kort virkningsfuld gyserhistorie. Jeg er normalt ikke til gysere, men dem beregnet til børn kan jeg lige klare. Det at jeg ikke selv er så begejstret for hunde gjorde nok Tupilak lidt ekstra uhyggelig for mig.
Inuk er ikke så meget med i historien. Kun lige i starten, men han er alligevel en vigtig del af historien, da han er katalysatoren for det hele. Det er gennem ham, at tupilakken bliver startskuddet for gyset.
Det grønlandske i historien giver lidt ekstra til en ellers almindelig og lige ud af landevejen gyserhistorie. Tupilakken bliver brugt på en rigtig og effektiv måde.

torsdag den 31. juli 2014

66: Kirkegården

Kirkegården
af Gerdur Kristny

143 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god

14-årige Eyja mistænker en mærkelig gammel stol, da hendes far bliver syg. Hvem skrev de gamle breve, som lå i stolen, og hvorfor er drengen Sölvi så interesseret i dem?

En god børnebog med ikke for uhyggelig gys.
Historien har tråde tilbage til den spanske syges hærgen i Island i 1918, hvad der gjorde den ekstra interessant for mig, da jeg næsten lige har læst Månesten som foregår på den tid.

mandag den 10. november 2008

34: Tusmørke bind 2

Tusmørke bind 2
af Stephenie Meyer

244 sider
2005. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god/fantastisk


(se bind 1)

33: Tusmørke bind 1

Tusmørke bind 1
af Stephanie Meyer

263 sider
2005. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god/fantastisk

En rigtig god bog til de piger, der gerne vil have blandet gys ind med kærlighed. Jeg kan rigtig godt lide bagsideteksten:

Tre ting er Bella sikker på
For det første, at Edward er vampyr
For det andet, at en side ved ham - men hvilken? - tørster efter hendes blod
Og for det tredje, at hun er betingelsesløst, håbløst forelsket i ham