Viser opslag med etiketten Marie Duedahl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marie Duedahl. Vis alle opslag

mandag den 21. februar 2022

135: Farlig

 Farlig

af Marie Duedahl


50 sider

2021

bib.

ung letlæst

god


læst til arbejde

torsdag den 4. juni 2020

193: Kur

Kur
af Marie Duedahl

57 sider
2020
bib.
god



Vi følger pigen Bjørks tankemylder om livet og dagligdagen. Hun bekymrer sig om at slå til, om at være dygtig nok, om ikke at veje for meget. Det er svært at dele med andre, men en kærlig og forstående mor får endelig åbnet Bjørk, så alt kommer ud.

En meget fin tekst om, hvor svært det kan være, når man er en ung pige i 9. klasse, som vil være god til det hele og kæmper med et lavt selvværd. Selv om lixen er meget lav, tales der i øjenhøjde til læseren, som desværre nok vil kunne identificere sig med problematikkerne

190: V for Viola

V for Viola
af Marie Duedahl

54 sider
2019
bib.
ok/god



"V for Viola" følger Viola, der er begyndt at dyrke karate. Hun har en træner, der tror på hende. Viola er en rå og hård pige, der netop har forladt pigebanden til fordel for karate, og hun er i de tre andre pigers øjne en forræder. Enten er man med, eller også er man mod. Hvis man er mod, får man tæsk. I sporten lærer hun at tro på sig selv og ikke slå fra sig på gaden. Hendes mor drikker og tænker kun på sig selv og hendes mænd. Viola har igen fået en ny papfar, der vil bestemme i hjemmet.

Historien er realistisk og vedkommende. For unge der ikke har mod på en længere og sværere bog får en fin historie. Marie Duedahl giver et indblik i en ung piges inderste tanker, bl.a. om veninder, hun på en måde holder af, men som opfører sig forkert ved at deres sprog er tæsk og slag.
Men jeg ville gerne at den var længere eller del af en serie. Den slutter lidt for hurtigt, og jeg ville gerne vide mere. Hvad er der sket før? Hvad sker der efter?

189: Sne

Sne
af Marie Duedahl

73 sider
2017
bib.
god



Lulu har skiftet skole en del gange og har det svært socialt. Hun forsøger at isolere sig frem for at knytte venskaber. I den nye klasse møder hun pigen Sne, som insisterer på at være hendes ven. Men Sne og Lulus baggrunde er meget forskellige. Sne har en kærlig familie og Lulu har sin alkoholiserede mor og papfar nr 15. Sne skubber på, for at Lulu skal finde ud af hvem hendes far er. Men tør Lulu det?

Følelserne rækker i den grad ud efter hjertet i denne fine historie om venskabet mellem den forsømte Lulu med den hårde facade og den kærlige og insisterende Sne. Det er en historie, der sætter aftryk og som virkelig kommer under huden på læseren. Jeg blev virkelig rørt af den

onsdag den 18. marts 2020

77: Rod

Rod
af Marie Duedahl

43 sider
2017
bib.
virkelig god



Om pigerne Rose og Ravn, der tager kampen op imod de andre piger i klassen, der mobber dem med Bianca i spidsen. Rose er genert og Ravn er hidsig og en rod. Spørgsmålet er, om de kan vinde over alle de andre pige

Lix 5


En helt igennem fantastisk bog for læsesvage unge. Forfatteren beviser, at det kan lade sig gøre at skrive en bog med et oprigtigt spændende og vedkommende emne med så lavt et lix tal.

Man bliver fanget ind og føler virkelig med Rose og Ravn helt til den hjerteskærende afslutning.

Den handler om pigerne Rose og Ravn, der tager kampen op imod de andre piger i klassen, der mobber dem med Bianca i spidsen. Rose er genert og Ravn er hidsig og en rod. Spørgsmålet er, om de kan vinde over alle de andre pige
Lix 5

76: Boytoy

Boytoy
af Marie Duedahl

37 sider
2019
bib.
god




Aske er 16 år og går i gymnasiet. Han har brug for penge, og hvorfor ikke finde et mere spændende job end at sætte varer på plads i Bilka? Askes ven Vitus introducerer ham for Tove, og snart lever Aske et eksklusivt liv med dyre restauranter og dyre hoteller. Han betaler med sin krop og er Toves boytoy. I begyndelsen synes Aske rigtig godt om sit nye liv, men kan det blive ved? Og har han lyst til at det skal blive ved?


Rigtig god bog om emnet sugardating, som er en del fremme i medierne. Historien er seriøs og giver stof til eftertanke. Selv om sproget er meget let, er indholdet fyldigt og velskrevet. 
Jeg har læst en del af hendes letlæsninsgbøger til begynderlæsere, så jeg var spændt, om hun også ville være god til at skrive den til noget ældre aldersgruppe. Det er hun heldigvis. Hun skriver så præcist, at hun formår at fortælle en interessant historie med meget få ord.