190: V for Viola

V for Viola
af Marie Duedahl

54 sider
2019
bib.
ok/god

"V for Viola" følger Viola, der er begyndt at dyrke karate. Hun har en træner, der tror på hende. Viola er en rå og hård pige, der netop har forladt pigebanden til fordel for karate, og hun er i de tre andre pigers øjne en forræder. Enten er man med, eller også er man mod. Hvis man er mod, får man tæsk. I sporten lærer hun at tro på sig selv og ikke slå fra sig på gaden. Hendes mor drikker og tænker kun på sig selv og hendes mænd. Viola har igen fået en ny papfar, der vil bestemme i hjemmet.

Historien er realistisk og vedkommende. For unge der ikke har mod på en længere og sværere bog får en fin historie. Marie Duedahl giver et indblik i en ung piges inderste tanker, bl.a. om veninder, hun på en måde holder af, men som opfører sig forkert ved at deres sprog er tæsk og slag.

Men jeg ville gerne at den var længere eller del af en serie. Den slutter lidt for hurtigt, og jeg ville gerne vide mere. Hvad er der sket før? Hvad sker der efter?

13: I lyst og nød

I lyst og nød
af Karin Wahlberg


475 sider
2015
eg.
god




Bogen er en fortsættelse af Endnu er der håb. Denne bog foregår i 1954, hvor polioepidemien er ved at ebbe ud.
Det er stadig folkene på og omkring hospitalet som vi følger.
Bogen starter med et voldeligt overfald på stadsarkitektens hustru. Et overfald, hvis følger bogen personer i større eller mindre grad alle bliver påvirket af samtidig med, at livet  går videre på hospitalet.
Sygeplejersker, læger og familie står alle overfor skillepunkter i deres liv. De skal finde ud, hvor deres liv skal være fremover, og hvad der virkelig betyder noget for dem.

18: Homo sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden: 
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden. 
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige. 
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun(Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur. 
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på de unges stemmer.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som IRL, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de få andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande