18: Blomsterdalen

 Blomsterdalen

af Niviaq Korneliussen

317 sider

2020

eg.

fantastisk

Nedenstående er skrevet til et bogkapitel om grønlandsk LGBTQ+ litteratur:

...a book about friendship and love, but mostly it is a book about suicide. In interviews[1] the author talks about a suicide culture in Greenland that aren’t being talked about. She hopes that her book can help start conversations about a topic that needs to be talked about, so something can be done.

Blomsterdalen is about a young lesbian girl. She is moving to Denmark to study. In the plane travelling to Denmark she gets to talking with the woman sitting next to her. To the woman she says about herself: My family is afraid I will get lost. I do that often [my translation] (Korneliussen 2020, 31). It sums her and the book up pretty good. It is about a girl who were lost, was found, but continue to get lost again and again in her actions, her memories and her thoughts. She gets more and more lost until she loses herself completely and commits suicide in the end. She has a girlfriend and is accepted by her family. But she feels wrong, like she doesn’t fit in. Not because she is gay, but because of how she looks, acts, are and so on. She is a girl with a very low self-esteem and a drive to self-sabotage. It is like she is lost even before the book starts.

Den er virkelig velskreven. Man bliver suget ud ind i historien og hovedpersonens skæbne, som allerede fra starten trækken mod tragedien. Man fornemmer fra starten, at dette ikke er en bog med en nem eller lykkelig slutning.

---

[1] Ravn Nielsen, Marie. 2020. Ung forfatter vil bryde tabu med ny bog: Stop selvmordskulturen. DR, 24. august 2020 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/ung-forfatter-vil-bryde-tabu-med-ny-bog-stop-selvmordskulturen?cid=newsletter_nb_boger_20200829075828

18: Homo sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden: 
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden. 
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige. 
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun(Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur. 
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på de unges stemmer.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som IRL, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de få andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande