Frankenstine
af Lars Kramhøft (tekst) og Jam Aden (illustrator)
85 sider
2019
bib.
god
Stine er et Frankensteins monster skabt af en videnskabsmands dybe sorg. Stine er unik og skal finde ud af, hvordan man agerer i en verden, der ikke helt forstår en.
Frankenstine er en gyser-graphic novel, hvori vi følger skabningen Stine, der skal lære at begå sig. Stines åbne facon giver hurtigt gevinst og sammen med sin nye veninde, Vicky, begiver hun sig ud for at træde deres egen sti i en verden, hvor de både skal bekæmpe fastgroede forventninger til opførsel, skolegårdsmobberier og endda et monster frembragt af sort magi.
Tegningerne er enkle, rå og mørke i udtrykket og afspejler de tunge emner, som de unge i historien tumler med. Tegningerne er meget ekspresive og bærer en stor del af historien. Teksten har ikke helt samme kvalitet som tegningerne, men tegningerne kan heldigvis sagtens bære det.
Historien er lidt
tynget af, at der skal nås vidt omkring rent emnemæssigt. Den vil næsten for
vidt omkring på forholdsvis få sider. Måtte gerne have været lidt længere, men
det er stadig en god historie. Specielt hvis man billedlæser grundigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar