onsdag den 12. august 2020

4: Brændende kærlighed

 Brændende kærlighed

af Søren Nyegaard


195 sider

2019

bib.

ok/god



Tobias skal med sin 9. klasse og bedste ven Emil til Berlin på lejrskole. Her møder han Helene, der går i 1.g. De to bliver kærester, men hvad gør man, når man aldrig har prøvet det før? 

I bogen møder vi Tobias, Emil og Helene. Tobias har sine egne kapitler, hvor han bærer synsvinklen i 1. person.  Helene har også sine egne kapitler, men ikke så mange som Tobias.  Emil indgår i handlingen. Bogen er en socialrealistisk ungdomsroman. Her er mange temaer på spil. Vi følger Tobias' forelskelse, men også hans lille tvivl, om han er til drenge eller piger. Vi lærer Helene at kende som en meget pligtopfyldende pige, der er ensom i sin klasse, men som udvikler sig meget. Vi oplever både Helenes og Tobias tanker omkring sex, og hvad man skal stille op med det. Vi møder Emils forældre, som er to kvinder.

En fin socialrealistisk ungdomsroman. Handlingen er hele tiden i gang, så man går ikke i stå, når man læser. Deres forskellige følelser beskrives fint. Nogle få gange er det lige ved, at den bliver for socialrealistisk på den dårlige måde, men heldigvis kammer den ikke helt over.


Ingen kommentarer: