194: Bitch!

Bitch!
af Nanna Kühle

62 sider
2020
bib.
ok

Mia er ulykkelig. Sofie har fortalt Mia, at hun har set Ditte kysse med Tobias. Tobias som Mia er forelsket i. Sofie, der hader Ditte, får overbevist Mia om, at Ditte skal mærke konsekvensen af det. Mia skriver grove og onde Snaps til Ditte. Både Mia og Sofie er nemlig jaloux på Ditte, der ser godt ud, lægger op til drengene og snakker med dem. Mia mener, at Ditte pisser på sine veninder. Historien tager dog en hurtig og brat drejning.

Nanna Kühle formår at skrive en ganske realistisk og vedkommende historie om tre pigers (veninders) jalousi, løgne og misforståelser. Jeg syntes dog, at det bliver løst lidt for hurtigt og let til slut. Mia bliver tilgivet for hurtigt. Selv hvis det havde været rigtigt, at Ditte havde kysset med Tobias, syntes jeg at hendes opførsel gik langt over stregen. Grov mobning er aldrig i orden.

193: Kur

Kur
af Marie Duedahl

57 sider
2020
bib.
god

Vi følger pigen Bjørks tankemylder om livet og dagligdagen. Hun bekymrer sig om at slå til, om at være dygtig nok, om ikke at veje for meget. Det er svært at dele med andre, men en kærlig og forstående mor får endelig åbnet Bjørk, så alt kommer ud.

En meget fin tekst om, hvor svært det kan være, når man er en ung pige i 9. klasse, som vil være god til det hele og kæmper med et lavt selvværd. Selv om lixen er meget lav, tales der i øjenhøjde til læseren, som desværre nok vil kunne identificere sig med problematikkerne

192: Raftehegn

Raftehegn
af Kim Fupz Aakeson (tekst) og Els Cools (illustrationer)

35 sider
2020 (2011 i novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå)
bib.
god

Billednovelle om far-søn forholdet og de usagte ting, som kan fylde meget mere, end det der siges højt. I weekenden skal far og søn bygge et raftehegn ude i haven. Mor vil ikke have hegnet. Far synes at der er for mange idioter, der kan kigge ind i haven. Idioterne er hundeluftere, der går forbi. Raftehegnet tager form, far og søn finder en rytme, hvor det hele kører. Til frokost holder de pause og går ind og spiser. Moren er utilfreds med, at de drysser på gulvet med savsmuld fra rafterne. Der er en trykket stemning.

En velskrevet novelle om det usagte, der kan være i en familierelation. Om vold i hjemmet og om unges rolle, når forældrene ikke har et sundt forhold. De udtryksfulde illustrationer af Els Cools fuldender dramatikken i historien og understreger det usagte i forholdet mellem far og søn

191: Det vi har mistet

Det vi har mistet
af Sarah Engell (tekst) og Rasmus Bregnhøi (illustrationer)

37 sider
2019 (trykt i 2017 i novellesamlingen LIGE NU)
bib.
fantastisk

To søskende; en storebror og en lillebror er på flugt fra krigens rædsler og elskede slægtninges død. Med håbet om en bedre fremtid forsøger de at krydse et dybt og oprørt hav i en lille, usikker båd uden brændstof. Den lille gruppe ombord har ikke mere mad og kun en enkelt dunk vand. Alle har de efterladt deres navne på bredden, nu er de kun kendetegnet ved dem, de har mistet. Plaskene fra døde kroppe, der rammer vandoverfladen er de ubarmhjertige dages kendingsmelodi. Alligevel holder Storebror ud, han opmuntrer og trøster Lillebror og deler det allersidste vand med ham. 

En vigtig og smuk, men også meget sørgelig, barsk og tankevækkende billednovelle om tro og håb og det at miste. Illustrationerne understøtter perfekt den nøgterne og gribende tekst. Man bliver virkelig suget ind i historien og jeg blev virkelig påvirket af den snigende fornemmelse, at noget var helt galt. En hård, rørende og fantastisk læseoplevelse som sidder i en længe efter.

190: V for Viola

V for Viola
af Marie Duedahl

54 sider
2019
bib.
ok/god

"V for Viola" følger Viola, der er begyndt at dyrke karate. Hun har en træner, der tror på hende. Viola er en rå og hård pige, der netop har forladt pigebanden til fordel for karate, og hun er i de tre andre pigers øjne en forræder. Enten er man med, eller også er man mod. Hvis man er mod, får man tæsk. I sporten lærer hun at tro på sig selv og ikke slå fra sig på gaden. Hendes mor drikker og tænker kun på sig selv og hendes mænd. Viola har igen fået en ny papfar, der vil bestemme i hjemmet.

Historien er realistisk og vedkommende. For unge der ikke har mod på en længere og sværere bog får en fin historie. Marie Duedahl giver et indblik i en ung piges inderste tanker, bl.a. om veninder, hun på en måde holder af, men som opfører sig forkert ved at deres sprog er tæsk og slag.

Men jeg ville gerne at den var længere eller del af en serie. Den slutter lidt for hurtigt, og jeg ville gerne vide mere. Hvad er der sket før? Hvad sker der efter?

189: Sne

Sne
af Marie Duedahl

73 sider
2017
bib.
god

Lulu har skiftet skole en del gange og har det svært socialt. Hun forsøger at isolere sig frem for at knytte venskaber. I den nye klasse møder hun pigen Sne, som insisterer på at være hendes ven. Men Sne og Lulus baggrunde er meget forskellige. Sne har en kærlig familie og Lulu har sin alkoholiserede mor og papfar nr 15. Sne skubber på, for at Lulu skal finde ud af hvem hendes far er. Men tør Lulu det?

Følelserne rækker i den grad ud efter hjertet i denne fine historie om venskabet mellem den forsømte Lulu med den hårde facade og den kærlige og insisterende Sne. Det er en historie, der sætter aftryk og som virkelig kommer under huden på læseren. Jeg blev virkelig rørt af den

188: Kun mig

Kun mig
af Julie Clausen

61 sider
2019
bib.
god

Ellen skal i 2.g. efter sommerferien. Da Sara og Ellen kommer ind i klassen, ser Ellen den nye pige, Luna. Hun er ikke som nogen anden, Ellen har set. Luna passer ikke ind i nogle af klassens kliker, 12 tals-pigerne, de pæne piger, de fem drenge, resten. Luna skiller sig ud. Til skoleårets første fest diskuterer hun og Sara, hvilken dreng Ellen skal være sammen med. Men Ellen kan kun tænke på Lunas smukke røde hår. Ellen begynder at tale med Luna og kan ikke forstå, hvad der sker med hende. Hun kan ikke få blikket væk fra Lunas læber og har sommerfugle i maven.

En varm og rørende historie om en uventet forelskelse. Forelskelsen er beskrevet rigtig godt.