onsdag den 18. november 2009

23: Karitas kaos på lærred

Karitas kaos på lærred
af Kristin Marja Baldursdóttir

547 sider
2008. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god


Dette er fortsættelsen af Karitas uden titel, og beskriver tiden fra 1945 til 1999. Jeg læste denne her hurtigere end jeg læste etteren. Bogen er godt skrevet, men det der gør, at jeg ikke syntes, at den er fantastisk, er, at jeg ikke kan forstå det tiltrækkende ved Sigmar. Jeg forstod det heller ikke i etteren. Og det, at jeg ikke forstår det, gør, at jeg ikke ubetinget kan føle med Karitas, for jeg forstår ikke, at hun lader sig styre af ham.
Men bogen er stadig et godt billede af en islandsk kvindelig kunstner der er splittet mellem familien og kunsten

22: The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society

The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society
af Mary Ann Shaffer og Annie Barrows

299 sider
2009. 1. udgave, 1. oplag
eg.
engelsk
fantastisk


Bogen er skrevet som breve mellem en forfatter, hendes venner og medlemmerne af The Guernsey Literary and Potato Peel Pie Society. Gennem brevene lærer man de forskellige på hver sin måde meget charmerende personer at kende, og samtidig får man historien om tyskernes besættelse af Guernsey.
Det er længe siden jeg var så optaget af en historisk fiktion, men denne her var virkelig god. Man kan simpelthen ikke lade være med at føle med alle personerne som er en del af bogen. Det er bare en dejlig bog

søndag den 15. november 2009

21: Prayers for sale

Prayers for sale
af Sandra Dallas

314 sider
2009. 1. udgave, 1.oplag
eg.
engelsk
fantastisk


Jeg har læst Sandra Dallas´s bog Persian Pickle Klubben mange gange, og det er en af mine yndlingsbøger, så jeg tænkte, at det var på tide jeg læste mere af hende. Derfor købte jeg Prayers for sale. Som heldigvis viste sig at være på højde med Persian Pickle.
Prayers for sale handler om to kvinder der på trods af stor aldersforskel bliver veninder. Den ene er nygift og lige flyttet til byen, den anden har boet det meste af sit liv i byen, og føler sig på grund af alder tvunget til at flytte væk for at bo hos hendes datter.
De to bliver gennem historiefortælling og hemmeligheder hinandens svar på bønner.

lørdag den 14. november 2009

20: Karitas uden titel

Karitas uden titel
af Kristtin Marja Baldurdóttir

453 sider
2004. 1. udgave, 3. oplag
eg.
god


Karistas ude titel var en lidt underlig bog at læse, for det var ligesom, at jeg skulle være i humør til den. Jeg læste den meget i store bidder og imellem de bidder kunne der gå dage eller uger. Hvilket er underligt, for det er en god og velskrevet bog. Så jeg ved ikke, hvad det var der gjorde, at jeg var så lang tid om at læse den.
Det er en bog om et islandsk kvindeliv, men det er en noget anderledes kvinde. Det beskriver tiden fra 1915 til 1939. Og den handler om Karitas der strides mellem kærligheden (det forventede kvindeliv) og så kunsten. Det er en meget interessant bog med meget virkelige personer. Der er ingen der er sorte eller hvide. De er alle grå. Også Karitas

19: The Will of the Empress

The Will of the Empress
af Tamora Pierce

557 sider
2005. 1. udgave, 1. oplag
eg.
engelsk
fantastisk


The Will of the Empress er en af mine ynglingsbøger. Jeg elsker Tamora Pierces bøger, og denne er en af hendes aller bedste. Det er bare så godt skrevet fantasy. Jeg læser den mindst en gang om året, så derfor har jeg også allerede skrevet en anmeldelse af den. Så det eneste jeg vil sige nu er: LÆS DEN

18: Fire

Fire
af Kristin Cashore

470 sider
2009. 1. udgave, 1. oplag
eg.
engelsk
fantastisk


Da jeg bestilte Graceling, så jeg, at forfatteren lige havde udgivet denne bog. Og da jeg jo var meget optaget af Talentian (bind 1 af den danske udgave af Graceling), måtte jeg bare købe denne også, da jeg havde en stærk fornemmelse af, at Kristin Cashore ville blive en ny yndlings fantasy forfatter.
Fire mangler en bitte smule for at være på højde med Graceling, men det er bestemt en fantastisk bog. Fire foregår i The Dells, som bliver lidt omtalt i Graceling. Som i Graceling er det en historie om en pige som har kræfter, der kan bruges meget ondt. Hovedpersonen skal overikøbet leve med byrden af hendes far's misbrug af de kræfter, som han har givet i arv til hende. Fire er en meget kompleks og meget interessant heltinde. Hun er ikke bare god, hun har også gjort frygtelige ting. Godt nok med de bedste hensigter, men stadig frygtelige. Hun er en pige der er fanget af fortiden og de valg hun og andre tog. Bogen er vel en slags dannelsesrejse, hvor Fire lærer at leve med tidligere valg og finder ud af, hvem hun kan og vil være.

Nogle af hændelserne i bogen er prequels til hændelserne i Graceling

17: Graceling

Graceling
af Kristin Cashore

477 sider
2008. 1. udgave, 1. oplag
eg.
engelsk
fantastisk


Graceling købte jeg, fordi den danske udgave var lavet i to bind, og jeg kunne ikke vente på at bind 2 kom på dansk.
Og jeg er er rigtig glad for, at jeg købte den, for hvor er den bare god. Den mister bestemt ikke fart eller noget som man kommer længere ind i historien, som på dansk hedder Talentian. Jeg syntes, at det er en skam, at det danske forlag har valgt at dele den op, for Graceling er en sammenhængere og kompleks historie, der fortjerner at blive læst som en. Der er hændelser og udviklinger som godt kan blive mistet for den læser, der skal vente på bind 2 på dansk. Så jeg vil bestemt anbefale, at man læser den originale udgave....eller at man i det mindste læser de to danske bind lige efter hinanden