A Storm of Swords 2: Blood and Gold (A Song of Ice and Fire 3)
af George R. R. Martin
566 sider
2011
eg.
engelsk
fantastisk
Jeg har svært ved anmelde bare en bog i serien, da de hænger uløseligt sammen. Man kan ikke bare læse en af bøgerne. De skal læses i rækkefølge og læses så vidt muligt sammen. Så jeg venter med en ordentlig anmeldelse til jeg har læst nr. 5. Serien er ikke færdig med nr 5, men der er kun udgivet 5. Det bliver træls at skulle vente på de næste i serien, men sådam er det jo bare
Siden d. 4. august 1996 har jeg skrevet ned hver gang jeg har læst en bog, og er startet forfra med nr 1 hver den 4. august. Da det efterhånden er ved at være en del notesbøger, har jeg besluttet, at fra d. 4. august 2008 går over til blog i stedet for notesbog
torsdag den 15. september 2011
6: Legekultur
Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling
af Flemming Mouritsen
166 sider
2006. 3. oplag
eg.
fantastisk
Jeg syntes altid, at det er sværere at bedømme en fagbog med et enkelt ord end en skønlitterær bog. Det er anderledes ting jeg bedømmer en fagbog på. Men jeg har nu alligevel bedømt denne med et ord. Fantastisk.
Det er den første bog som jeg har læst til min nystartede master, men hvis litteraturen bliver ved med at være så interessant lover det godt for fremtiden. Jeg læste den på turen fra Nuuk til første master seminar i Odense. En lang tur, men Legekultur gjorde turen kortere.
Titel fortæller meget godt, hvad bogen omhandler. Det er en forholdsvis kort bog, men den kommer virkelig vidt omkring indenfor emnet legekultur. Den kigger på børns mundtlige og kropslige udtryksformer. Og hvordan de bliver til en fortælling som børn fortæller om sig selv.
En af de rigtig interessante diskussioner i bogen er den om forskellen på, hvordan voksne ser på børns leg og hvordan de selv ser på den. Voksne vil gerne se en større mening med det hele. Presse betydninger ned over legen. Mens børnene selv oftest siger: Vi leger jo bare. For dem kan legen være grunden i sig selv. At lege for at lege og ikke nødvendigvis for at bearbejde noget andet. Det var virkelig interessant at læse om, og noget der er vigtigt at holde i mente, når man som voksen ser på børns leg.
Den kan virkelig anbefales til alle med interesse for området
af Flemming Mouritsen
166 sider
2006. 3. oplag
eg.
fantastisk
Jeg syntes altid, at det er sværere at bedømme en fagbog med et enkelt ord end en skønlitterær bog. Det er anderledes ting jeg bedømmer en fagbog på. Men jeg har nu alligevel bedømt denne med et ord. Fantastisk.
Det er den første bog som jeg har læst til min nystartede master, men hvis litteraturen bliver ved med at være så interessant lover det godt for fremtiden. Jeg læste den på turen fra Nuuk til første master seminar i Odense. En lang tur, men Legekultur gjorde turen kortere.
Titel fortæller meget godt, hvad bogen omhandler. Det er en forholdsvis kort bog, men den kommer virkelig vidt omkring indenfor emnet legekultur. Den kigger på børns mundtlige og kropslige udtryksformer. Og hvordan de bliver til en fortælling som børn fortæller om sig selv.
En af de rigtig interessante diskussioner i bogen er den om forskellen på, hvordan voksne ser på børns leg og hvordan de selv ser på den. Voksne vil gerne se en større mening med det hele. Presse betydninger ned over legen. Mens børnene selv oftest siger: Vi leger jo bare. For dem kan legen være grunden i sig selv. At lege for at lege og ikke nødvendigvis for at bearbejde noget andet. Det var virkelig interessant at læse om, og noget der er vigtigt at holde i mente, når man som voksen ser på børns leg.
Den kan virkelig anbefales til alle med interesse for området
Abonner på:
Opslag (Atom)