6: Legekultur

Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling
af Flemming Mouritsen

166 sider
2006. 3. oplag
eg.
fantastisk


Jeg syntes altid, at det er sværere at bedømme en fagbog med et enkelt ord end en skønlitterær bog. Det er anderledes ting jeg bedømmer en fagbog på. Men jeg har nu alligevel bedømt denne med et ord. Fantastisk.
Det er den første bog som jeg har læst til min nystartede master, men hvis litteraturen bliver ved med at være så interessant lover det godt for fremtiden. Jeg læste den på turen fra Nuuk til første master seminar i Odense. En lang tur, men Legekultur gjorde turen kortere.
Titel fortæller meget godt, hvad bogen omhandler. Det er en forholdsvis kort bog, men den kommer virkelig vidt omkring indenfor emnet legekultur. Den kigger på børns mundtlige og kropslige udtryksformer. Og hvordan de bliver til en fortælling som børn fortæller om sig selv.
En af de rigtig interessante diskussioner i bogen er den om forskellen på, hvordan voksne ser på børns leg og hvordan de selv ser på den. Voksne vil gerne se en større mening med det hele. Presse betydninger ned over legen. Mens børnene selv oftest siger: Vi leger jo bare. For dem kan legen være grunden i sig selv. At lege for at lege og ikke nødvendigvis for at bearbejde noget andet. Det var virkelig interessant at læse om, og noget der er vigtigt at holde i mente, når man som voksen ser på børns leg.
Den kan virkelig anbefales til alle med interesse for området