onsdag den 21. maj 2014

52: Sådan som vi elsker

Sådan som vi elsker
af Per Gammelgaard


200 sider
2014
bib.
god


Kollektivroman om menneskene og den landsby de bor i. En roman om liv, længsler og indbyrdes kærlighedsforhold.


Ret interessant bog om de forskellige typer der kan findes i en landsby i udkantsdanmark. Den måtte gerne have været længere, så man lærte personerne lidt bedre at kende, men den er rigtig som et nedslag i et landsbyliv, hvor vi både læser om de lokale og tilflytteren. 

51: Kinguaariit sisamat = Fire generationer = Four generations

Kinguaariit sisamat = Fire generationer = Four generations


253 sider
2013
grønlandsk, dansk og engelsk
ok


Dette er historien om fire generationer af grønlandske kvinder i hundrede år, fra 1911 til 2012.


En interviewbog.
Jeg syntes, at bogens ide var rigtig interessant, men de brugte den ikke til nok. Størstedelen af bogen handlede om den første af kvinderne Maria Rosing. Hendes fortællinger om hendes liv var rigtig interessante, men resten af kvindernes fortællinger var så kortfattede. Jeg savnede en sammenligning. Noget om udviklingen indenfor de grønlandske kvinders liv.
Som den er nu er det en ok bog om Maria Rosings liv og lidt om hendes datter og barnebarn, og den fjerde generation oldebarnet er kun lige nævnt. Bogen kunne have været så meget mere. Den kunne have været et billede af grønlandsk kvindeliv i 100 år. Men som den er, er den for mig for ureflekterende og for kortfattet mht. de andre udeover Maria.

50: Dette burde skrives i nutid

Dette burde skrives i nutid
af Helle Helle


160 sider
2011. 2. udgave, 1. oplag
eg.
ok/god


Dorte tager hver dag med toget til København, hvor hun burde følge sine timer på universitetet, men i stedet går i Scala for at få dagen til at gå. Der er så meget man burde gøre. Også skrive.


Jeg læste den til læsekreds i maj. Jeg havde ikke læst noget Helle Helle siden gymnasiet, hvor det var lektier. Den gang var jeg ikke særlig begejstret, så jeg var spændt på denne. Jeg syntes, at den var velskrevet og jeg læste den hurtigt, da jeg gerne ville finde ud af, hvad der så skete med Dorte. Men jeg må nok bare indse, at novelle formen / kortroman formen bare rigtig er mig. Da jeg var færdig med den, manglede jeg ligesom noget. Jeg manglede baggrunden. Hvorfor handler hun som hun gør, hvorfor er hun som hun er. Jeg fik for lidt indsigt i hende. Jeg forstod ikke hvorfor hun handlede som hun gjorde, og hvorfor hun var så ikke-handlende. Hun lod sig bare føre med af andre.     

49: Eleanor og Park

Eleanor og Park
af Rainbow Rowell


309 sider
2014
bib.
fantastisk


Outsiderne Eleanor og Park er tvunget til at sidde ved siden af hinanden i skolebussen. Som dagene går blomstrer en smuk og fin forelskelse op. Omverdenen modarbejder forholdet og den første forelskelse er ikke ment til at vare evigt, eller?


En af de bedste ungdomsbøger/ voksenbøger jeg har læst længe. Kapitlerne er skiftevis fra Park og Eleanors synspunkter  hvilket giver noget ekstra. Som læser lærer man dem begge at kende, og kan dermed bedre leve sig ind i deres historie og derigennem forstå, hvorfor tingene udvikler sig som de gør.
Slutningen er åben, hvad jeg normalt ikke er så begejstret for, men her passer det ligesom til det hele.
Eleanor og Park er ikke lyserød romance med stormende kærlighed, men derimod en stille voksende historie der føles virkelig.







48: The Antenatal Group

The Antenatal Groupaf Amy Bratley

393 sider
2013
eg.
engelsk
god/fantastisk




var syg og trængte til noget ikke for svært genlæsning

47: One day

One day
af David Nicholls


444 sider
2011
engelsk
eg.
god




genlæste den til læsekreds i april.