torsdag den 21. marts 2013

48: Danmarks mindste mand

Danmarks mindste mand. Halv højde - helt liv
af Dan Jakobsen

170 sider
2012. 1. udgave, 1. oplag
bib.
ok


Dan Jakobsen (f. 1980), der er 98 cm høj, beretter om sit liv som dværg i et samfund, der ikke er indrettet til så små mennesker

Det er en lige ud af landevejen selvbiografi om hans liv. Ærlig og lige på. En interessant biografi der giver et klart billed af, hvordan det er at være dværg i dagens Danmark. Den får en til at tænke over tingene.

47: Redoubt

Redoubt ( The Collegium Chronicles 4)
af Mercedes Lackey

366 sider
2012
eg.
engelsk
god


The Collegium Chronicles er ved at blive en af mine ynglingsserier af Mercedes Lackey. Ventetiden bliver lang til oktober, hvor bind fem udkommer. Håber det er den sidste i serien for jeg er ret spændt på, hvordan det ender for dem alle.

tirsdag den 19. marts 2013

46: Marco effekten

Marco effekten
af Jussi Adler-Olsen

510 sider
2012. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god.


købt til læseklub i marts måned.

Den 15-årige Marco flygter fra sin voldelige og kriminelle klan. Klanen vil gøre det af med ham, og det er der også andre, der vil, for Marco er faldet over en hemmelighed, der har med korruption at gøre. Vicekriminalkommissær Carl Mørck og co. er i gang med korruptionssagen og krydser Marcos veje

Jeg har ikke læst de andre bøger i Afdeling Q serien, så jeg var lidt spændt på, om manglende baggrundsviden ville ødelægge bogen for mig. Det var heldigvis ikke tilfældet. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg manglede noget viden om, hvorfor forholdene mellem de forskellige betjente var som det var, men personskildringerne var så gode, at jeg alligevel godt kunne få en god fornemmelse for forholdene.
Selve handlingen i denne bog var interessant, og jeg kunne godt lide, hvordan sagen blev anskuet fra flere forskellige synspunkter. Sagen blev belyst både gennem ofrenes og forbryderne øjne, hvorved man fik indblik i en masse forskellige begrundelser for handlinger, der var mere eller mindre sympatiske.

Jeg kunne godt finde på at læse de fire første i serien.