onsdag den 5. marts 2014

42: Moments that made the movies

Moments that made the movies
af David Thomsen

302 sider
2013
eg.
engelsk
god


Forfatteren fortæller om øjeblikke i film. Øjeblikke som er anderledes, nyskabende og/eller bare gode.
Det er en interessant bog, der dog bærer præg af, at det er en filmfan der har skrevet den idet han ikke altid er lige god til at beskrive, hvorfor en given scene er medtaget. Hvorfor det er en af hans yndlings.
Men det er dog stadig en god bog og dejlig lystlæsning for en anden filmfan.

tirsdag den 4. marts 2014

41: Kære miss Nina Simone

Kære miss Nina Simone
af Tor Fretheim

140 sider
2013
bib.
god


Attenårige Simon sidder i toget og skriver et brev til sangeren Nina Simone. Ikke fordi han er fan, langtfra. Men for at fortælle hende hvad der rent faktisk er foregået i hans barndomshjem.

En bog, hvor det langsomt afsløres hvad der er sket. Det der har fået Simon til at ville skrive et brev til Nina Simone.
Til sidst ved Simon (og læseren) hvad der er sket, men ikke hvorfor og hvordan. Hvad er sandheden? Simon er i tvivl og i tvivl om, hvad han vil og bør gøre.



mandag den 3. marts 2014

40: Bellmans guitar

Bellmans guitar
af Thorstein Thomsen

198 sider
2014
bib.
god


Lyngby 1950'erne. Den 8-årige Jack bor sammen med sin mor og sin ældre bror. Moren forsøger at navigere mellem pligt og fornøjelse, normer og drømme. Under overfladen lurer en uudtalt sorg, der kun langsomt afsløres.

En rigtig god og interessant bog. Historien fortælles ligesom i to spor som er forskudt af hinanden med nogle år. Spor der til sidst samles og det der var gemt kommer frem igen.