Eksil
af Jakob Ejersbo
283 sider
2009. 3. udgave, 2. oplag
eg.
ok
Samantha kommer som barn med sine forældre til Tanzania, hvor hendes
teenagertilværelse er præget af pjækkeri, sprut, drenge og stoffer.
Jeg læste den til læseklub i januar.
Jeg har det lidt blandet med bogen. Ejersbo var en god forfatter, og Eksil er skrevet godt. Beskrivelserne af Tanzania og Samanthas liv er velskrevne og man bliver lidt transporteret.
Men jeg bryder mig ikke om Samantha. Jeg mangler lidt baggrund på hende for at kunne føle rigtig med hende. Jeg syntes hun virker som hun er fast besluttet på altid at træffe de dårligste valg. At sikre sig det dårligste udfald. Ja, hun mangler tydeligvis noget fra forældrene, men de gode mennesker der kommer ind i hendes liv, sørger hun for at skubbe væk/ødelægge forholdet til. Og de valg hun laver i den henseende forstår jeg ikke, da jeg ikke forstår hende. Jeg mangler noget mere om, hvad det er, der har formet hende til den destruktive pige hun er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar