tirsdag den 8. februar 2011

33: Østen for solen


Østen for solen
af Julia Gregson

584 sider
2010. 1.udgave, 1. oplag
bib.
god





3 unge engelske kvinder tager i 1928 med skib til Indien. Man følger her deres meget forskellige skæbner og deres problemer med kærligheden, med økonomien og med den selvstændighed, de trods alle stive normer kæmper for hver på deres måde.
Rose skal giftes med en mand som hun kun har mødt få gange. Hendes veninde Tor skal være brudepige. Hendes forældre håber hun finder en mand, mens hun selv bare ser frem til noget frihed og eventyr. Viva er ansat til at være deres anstandsdame. Et job som hun har taget for at komme til Indien igen. Et land hvor hun havde hendes barndom, og hvor hun mistede hele hendes familie.
Beskrivelserne af Indien, kaste systemet, den politiske uro og menneskerne er rigtig gode. Man kan rigtig se, lugte og høre det for sig.
Også beskrivelserne af kvinders forhold og begrænsede valgmuligheder er gode og interessante.

Men slutningen ødelagde lidt for mig. At ægteskab absolut er den perfekte løsning syntes jeg ikke passede helt på resten af bogen. Specielt ikke i Vivas tilfælde.
Og Rose's historie blev ikke rigtig foldet ordentlig ud. Forfatteren var ikke så god til at beskrive det ægteskab som ikke var perfekt.

Alt i alt er det dog en god bog som giver et rigtig godt og interessant billede af Indien i 1920'erne

Ingen kommentarer: