Livsmod. Socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland
af Conni Gregersen
227 sider
2010. 1.udgave, 1. oplag
eg.
fantastisk
Normalt ikke et emne jeg læser så meget om, men den grønlandske vinkel gjorde, at jeg begyndte på den. Det er ofte svært at finde fagbøger om børn med en grønlandsk vinkel, så selvom den ikke handlede om børnekultur (hvilket er min hovedinteresse), var det en bog som skulle undersøges.
Den var rigtig, rigtig god og interessant. At forfatteren brænder for sit emne var meget tydeligt, og hun var i stand til at skrive klart og tydeligt om komplekse emner. Jeg lærte virkeligt meget, og der var flere ting som var øjenåbnere for mig og som jeg vil kunne bruge i mit arbejde, selvom jeg er børnebibliotekar og ikke socialmedarbejder. En bog som alle der arbejder med grønlandske børn bør læse.
Bogen slutter af med en virkelig smuk metaforisk historie: Isfjeldets egen beretning, som meget godt opsumerer flere af konklusionerne i bogen.
En bog som jeg har skrevet notater i og en bog som jeg vil vende tilbage til igen og igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar